Dansk  |  English
Firmalogo

Webdesign og webprogrammering

Jeg arbejder en del med webdesign og webprogrammering og er eksempelvis webmaster på en større CMS-installation, baseret på Typo3 (martinus.dk), men foretrækker personligt at udvikle i Dreamweaver. Det foretrukne programmeringssprog er PHP, og mange af mine projekter er baseret på MySQL-databaser.

Ud over at mestre PHP, MySQL, XHTML, CSS etc. er min kernekompetence "tekstbehandling på programmeringsniveau", hvilket afspejles i mange af de projekter, jeg står bag. Der er nemlig typisk tale om meget store datamængder, som er forbehandlet i Word under anvendelse af en masse ad hoc-makroer, som dels gør arbejdet lettere og hurtigere, og dels gør det mere fejlfrit.

Eksempler på projekter, jeg står bag

  • Mit forlag: Scientia Intuitiva.
  • Min netboghandel: Martinusshop.
  • Fotogalleri. Jeg har lavet en backend, hvor billedredaktørerne kan logge ind og redigere oplysningerne om billederne.
  • Martinus-indeks. Bemærk de tusindvis af links i de forskellige indekser. Et af mine specialer er "tekstbehandling på programmeringsniveau", og de mange links blev for en stor dels vedkommende klaret gennem VBA-programmering i MS Word.
  • Tidsskriftet Kosmos på nettet. Opgaven er her at præsentere tidsskrifterne så virkelighedstro som muligt. Projektet, der kommer til at omfatte ca. 10.000 filer, er endnu ikke færdigt.
  • Læs og søg i Martinus' samlede værk, Det Tredje Testamente. Bøgerne præsenteres med nogenlunde samme layout som i bøgerne, og det er muligt at søge i dem på forskellige måder.
  • Begivenhedsoversigt. Med søgefunktion (punkt 4). Begivenhederne ligger alle i en database.
  • To eksempler, hvor der præsenteres tusindvis af billedfiler, som i øvrigt ligger på en billigere server: Førsteudgave af Livets Bog og Originalmanuskript til Livets Bog.
  • Døør Consult Coaching & Counseling. En mindre opgave.
  • Jeg har også udviklet et screeningssystem, hvormed min kone kan teste sine hf-kursisters færdigheder. Læreren kan let oprette kursister i systemet, og der genereres lister med login-oplysninger til hver enkelt kursist. Kursisterne kan logge ind og tage diverse test og efterfølgende se deres resultater. Læreren bestemmer via sin login-side i realtid, hvad kursisterne har af muligheder på deres personlige sider, så det er muligt at lave et forløb, hvor hurtige kursister ikke får adgang til deres resultater, før alle er færdige, hvilket giver mere arbejdsro til de knap så hurtige. Systemet giver kun mening, hvis man er lærer eller elev i klassen, så det er umuligt for mig at lave et link til det herfra.

Priser

Pris efter aftale eller en timeløn på 200,- ekskl. moms.

 

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34