Dansk  |  English
Firmalogo

Hvad Martinus' kosmologi ikke er

Det er let at blive sat i bås, og måske en forkert bås. For at undgå dette vil jeg forsøge at argumentere for, hvad Martinus' kosmologi ikke er:

Ingen religion

At mit åndsarbejde får flere og flere interesserede studiedeltagere og læsere betyder ikke, at disse derved kan udtrykkes som et organiseret religiøst samfund. At man studerer eller læser mine værker betyder lige så lidt, at man derved danner menighed, sekt eller kirke, som hvis man læser andre forfatteres videnskabelige værker. Da hele mit åndsarbejde kun går ud på at være en undervisning eller en manifestation af kundskaber i form af verdensbilledets analyser og derigennem blotter betingelserne for næstekærligheden eller den humane livsførelse eller væremåde, der gør mennesket identisk med verdensfreden, kan mit arbejde således ved sin intellektuelle struktur aldrig nogen sinde blive en religion, baseret på tro. Det kan derimod udelukkende kun blive en skole, en læreanstalt, en institution for vejledning og uddannelse i livsvidenskab, hvorved den udviklede studerende kan blive i kontakt med sin guddommelige omskabelse fra dyr til "mennesket i Guds billede". (Samarbejdsstrukturen, 1. udg. side 35, 2. udg. side 35 f.).

Martinus' kosmologi refererer ofte til Bibelen, men dette betyder langtfra, at den selv er en religion. Når man erfarer, at Martinus taler om reinkarnation og karma, kunne man måske oven i købet tro, at der er tale om en synkretistisk religion, der forener østens og vestens religioner. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Martinus' lære er original og stammer udelukkende fra ham selv. Han har ikke overtaget hinduismens forestillinger om reinkarnation og karma, selvom disse foreteelser er elementer i hans lære. At han i udstrakt grad refererer til Bibelen skyldes hans barnelærdom i samme, og fordi vores kultur trods alt er kristen.

Martinus gør op med nogle af de vildfarelser, som han mener kristendommen er havnet i, men dette gør ikke hans lære til en religion. Det er f.eks. ikke muligt at deltage i en Martinus-gudstjeneste, og der findes heller ikke en Martinus-kirke. Der er heller ingen rituelle teknikker eller foreskrevne meditationsmetoder eller andre udviklingsveje. Man kan hverken blive døbt, konfirmeret, viet eller begravet i kosmologiens navn. Trods det faktum, at kosmologien har et gudsbegreb, har den ingen trosbekendelse og ingen foreskrevet etik og moral.

Fraværet af rituelle handlinger er et kraftigt argument imod, at Martinus' kosmologi skulle være en religion. Hans kosmologi er ikke mere en religion end en filosofisk retning eller en tro på naturvidenskaben som den store sandhedsåbenbarer.

Martinus har blot fremlagt et billede af verden, som han ser den, og så er det op til læserne selv at tage bestik af deres situation – eller at lade være.

Når nogen udefra, dvs. nogen der ikke er bekendt med Martinus' kosmologi, vurderer denne kosmologi uden at have kendskab til dens herkomst, kunne de måske let tro, at den er synkretistisk og eklektisk (udvælgende) fordi den indeholder elementer, som kan genfindes i forskellige religioner, og fordi den trods sin beskæftigelse med kristendommen ikke accepterer alle elementer i denne. Dette er ikke tilfældet.

Ikke en ny-religiøs bevægelse

Da Martinus' kosmologi ikke er nogen religiøs bevægelse, kan der selvsagt heller ikke være tale om en ny-religiøs bevægelse.

Ikke kristendom (i traditionel forstand)

Martinus' kosmologi er ikke kristendom:

  • Martinus' tanker strider imod kirkens lære på en lang række punkter.
  • Derfor er det tvivlsomt, om man kan få blot en eneste præst til at skrive under på, at Martinus' tanker skulle være udtryk for kristendom. Og Martinus' kosmologi vil heller aldrig blive prædiket i kirkerne.
  • Der er jo slet ikke tale om en religion, fordi kosmologien som nævnt mangler de træk, der kendetegner en religion, og følgelig kan der heller ikke være tale om kristendom.

Martinus kalder imidlertid sit livsværk for "Det Tredje Testamente", og han beskæftiger sig en del med kristendommens dogmer. Endvidere mener han, at hans værk er en videreførelse af den lære, som Jesus overbragte os. Derfor kunne man måske være fræk og sige, at Martinus' kosmologi er kristendom på niveau 2, altså en videreførelse af kristendommen. På niveau 2 ophører kristendommen nemlig ifølge denne tankegang med at være en religion og bliver i stedet for til åndsvidenskab. Nu er det ikke længere et spørgsmål om at tro på Gud og treenigheden etc., men det drejer sig om at erhverve sig viden om Gud og "hans" skaberværk.

Ingen forening, bevægelse eller sekt

Martinus brugte tværtimod betegnelsen "Sagen" om sit livsprojekt. Alle, der ønsker at bidrage til Sagen, kan gøre det, men det skal ske på et absolut frivilligt grundlag. Det vil sige, at de hverken må lokkes, presses, overtales eller på anden måde fanges ind af Sagen, og tilsvarende går de imod Sagens ånd, hvis de missionerer for den eller søge at udbrede den ud over, hvad der er et naturligt behov for. Som Martinus udtrykker det:

    De modtagelige skal nok efterhånden komme. "Det er ikke honningen, der går til bierne, men bierne, der går til honningen". (Martinus: Omkring mine kosmiske analyser, småbog nr. 12b, kap 21).

Men kan man sige, at Martinus' kosmologi har tilhængere som en forening, bevægelse eller sekt har det? Det er i hvert fald sandt, at der er en gruppe mennesker, som sympatiserer med Martinus' verdensbillede, og disse kan vel kaldes Sagens tilhængere. Selv brugte han udtrykkene "Sagens interesserede" og "Sagens medarbejdere".

Ikke en New Age-retning eller -ideologi

1. Noget af det mest centrale inden for New Age er tanker omkring skiftet fra fiskens til vandmandens tidsalder (det er denne indgang til en ny tidsalder, der er årsagen til betegnelsen "New Age"). Mit første argument for, at Martinus' kosmologi ikke kan rubriceres under betegnelsen "New Age" er, at han slet ikke omtaler sådanne astrologiske tidsaldre eller beskæftiger sig med astrologi i al almindelighed, endsige undtagelsesvis. Menneskeheden vil dog engang (om ca. 3.000 år) indtræde i "Det rigtige menneskerige", men tidspunktet for dette passer ikke ind i de astrologiske tidsaldre, der hver for sig er på 2.000 år. Desuden vil det sandsynligvis vare millioner af år, før tiden er moden for en indtræden i det næste rige, som han benævner visdomsriget.

Martinus taler altså ikke forjættende om en ny tids snarlige komme. Det tager lang tid, og han giver tværtimod udtryk for, at vi skal igennem store verdenskriser i form vældige naturkatastrofer og sandsynligvis en tredje verdenskrig, før vi begynder at ændre vores nuværende kurs.

2. Martinus' kosmologi indeholder heller ikke de terapeutiske værktøjer og her-og-nu frelsesforestillinger, som kendetegner mange New Age-bevægelser. Man kan ikke i hans kosmologis navn betale nogen for at blive helbredt, udfriet eller på anden måde frelst fra sin nuværende lidelsesfulde tilstand og lave åndelige udvikling. Martinus' kosmologi er ikke en terapi, selvom man på forskellig måde kan have stor glæde af den.

3. Helle Hinge skriver følgende om New Age-bevægelserne:

For at fremme dens [Vandmandens tidsalder] eller for at markere, at den allerede er i gang, gør mange deltagere i New Age-bevægelser brug af en række okkulte teknikker såsom yoga, visualisering, astrologi, meditation, auralæsning, clairvoyance, healing, spirituel kunstmaling, pyramideenergi, tarotkort, spiritisme, drømmetydning (og andre teknikker fra dybdepsykologien), genfødselsterapi og mange andre former for terapi og alternativ helselære. (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 15)

I modsætning hertil kan man bestemt ikke sige, at Martinus beskæftigede sig med den slags endsige opfordrede til det. Han har ganske vist skrevet en småbog om meditation, men han gav udtryk for, at den slags skulle man være varsom med. Dels kan man komme for skade at udløse energier, som man slet ikke er moden til at kunne beherske. Og dels kan man ikke i særligt stort omfang skyde genvej til højere udvikling ved at praktisere en yoga- eller meditationsteknik. Han skelnede mellem lavpsykiske og højpsykiske evner, hvor f.eks. auralæsning og clairvoyance hører til førstnævnte. Det er muligt at gøre noget for at udvikle lavpsykiske evner, men det er ikke et efterstræbelsesværdigt forehavende.

De fleste af de i citatet nævnte teknikker er egoistiske i den forstand, at man udfører dem for selv at få det bedre eller for at gøre sig selv mere interessant, end man i forvejen er. I stedet opfordrer Martinus til, at man 100% tænker på sin næste. Det er ved at tjene andre i stedet for at lade andre tjene sig, at man kan gøre menneskelige fremskridt, der kan fremavle højpsykiske evner, f.eks. kosmisk bevidsthed.

Dette, at Martinus ikke beskæftigede sig med sådanne teknikker, betyder naturligvis ikke, at der ikke er mange Martinus-interesserede, der gør det. Er man blevet vakt overfor den åndelige virkelighed er man naturligt nok interesseret i alt mellem himmel og jord, indtil man får erfaring nok til at sortere alt det ligegyldige fra. Det er der ikke noget mærkeligt i.

Jeg tror faktisk, at det forholder sig sådan, at jo mere man kender til Martinus' kosmologi, jo mindre beskæftiger man sig med det okkulte og lavpsykiske. Omvendt kan man sige, at det okkulte bliver noget mere naturligt, fordi man mere og mere finder frem til forklaringerne på fænomenerne. Lad mig give et eksempel:

Reinkarnationstanken, der gør sig gældende i megen New Age-tænkning og også hos Martinus, får typisk hos "begynderen" som konsekvens, at man bliver interesseret i at kende sine tidligere liv, men når man erkender de større perspektiver, mister dette sin betydning. Da bliver man mere optaget af, hvordan man kan komme til at leve nogle bedre liv fremover. Efterhånden som man får større åndelig indsigt, forsvinder behovet for at finde ud af, om man da ikke har været noget større og mere interessant engang, end man er nu. Man bliver også mindre interesseret i at brillere med sine tidligere inkarnationer over for andre. I stedet bliver man optaget af, hvad der i praktiske situationer er det rigtige og mest fornuftige at gøre.

4. Martinus' kosmologi opererer ikke som mange New Age-bevægelser med hierarkiske indvielsesgrader, og der er ikke tale om, at personer med en høj indvielsesgrad eller som på anden måde er "frelste" er sat til at hjælpe andre på lavere niveauer frem. Der er ingen, der går og måler sig selv og andre på, hvor langt de er kommet i udviklingen eller hvor megen negativ karma, de har fået afviklet. Selv om Martinus taler om udviklingstrin, som både menneskeheden, de enkelte mennesker og alle andre levende væsener bevæger sig igennem, så er der ingen fokusering på, hvilket trin hver enkelt befinder sig på. Der er nemlig ikke noget, der er finere end andet. Det er ikke i kosmisk forstand bedre at være konge end tigger, ikke bedre at være atlet end kræftsyg, etc. Udviklingsskalaen er uendelig lang, og om man er på niveau 35 frem for niveau 10 på en uendelig skala, har ingen betydning. Det er et vilkår for ethvert levende væsen, at der er uendeligt mange levende væsener, der er mere udviklede, og uendeligt mange, der er mindre udviklede. Når man kan få dette evighedsperspektiv ind i billedet, forsvinder de forskelle, man ellers kunne finde på at lægge vægt på. Ethvert væsen befinder sig så at sige lige midt på skalaen.

5. Martinus tillægger ikke drømme nogen særlig betydning. Han mener, at der er tale om "mentalt affald". Følgelig er der heller ikke nogen beskæftigelse med drømmetydning involveret i et studium af Martinus' værker.

6. Martinus har heller ikke hentet inspiration hos teosoffer, som f.eks. Charles Webster Leadbeater, gnosticisme og esoterisk religion, sådan som mange New Age-tænkere gør. Han bygger ikke på andre, og kan således ikke siges at indskrive sig i en tradition. Han taler således hverken om chakraer, auraer, healing, energistrømme eller død-genfødselsprocesser.

Til slut nogle punkter, som kunne tale for, at Martinus' kosmologi er en del af New Age:

1. Der er mangel på nøjagtige definitioner på, hvad der menes med New Age. Derfor kan alle nye åndelige strømninger med religiøse overtoner risikere at blive kaldt New Age, uanset om dette er rimeligt eller ej. Anlægger man en tilstrækkelig bred definition af New Age, vil man muligvis kunne få Martinus' kosmologi ind under den.

2. Når nogen hitter på at kalde Martinus' kosmologi for New Age, er det enten fordi de ikke er opmærksom på de ovennævnte forhold, eller fordi hans kosmologi i et vist omfang har træk fælles med New Age-bevægelserne. Den følgende beskrivelse af New Age-bevægelserne passer eksempelvis godt på Martinus' kosmologi:

New Age-bevægelserne ser sig selv som alternativer til de etablerede religioner og ønsker som regel ikke selv at blive karakteriseret som religioner eller religiøse bevægelser, fordi de opfatter sådanne som identiske med dogmatik. Betegnelser såsom spirituelle eller mystiske retninger er imidlertid populære i bevægelserne, og det ser ud til, at en forening med noget guddommeligt (dette kaldes traditionelt religionshistorisk for mystik) er væsentligt inden for New Age-bevægelserne, hvor det forbindes med det væsentlige frelsesaspekt... (Helle Hinge: New Age på dansk. Jes Bertelsen-bevægelsen, Gyldendal 1995, side 11)

Martinus gør op med dogmatik og dermed religion i traditionel forstand, og hans tale om kosmisk bevidsthed, som er et bevidsthedstrin vi alle sammen på et eller andet tidspunkt (i senere inkarnationer) vil opnå, er ubetvivleligt en form for mystik.

New Age-retningerne lægger vægt på opnåelsen af personlige religiøse oplevelser, og hos Martinus genfindes noget af det samme, idet vækkelsen af en ny sanseevne, den kosmiske bevidsthed, har form af en kosmisk oplevelse, der indleder en daglig kontakt og korrespondance med guddommen. Både af New Age-retningerne og Martinus' kosmologi opfattes de traditionelle trosformer som forældede for det moderne menneske.

3. Ligesom New Age handler Martinus' kosmologi om åndelig udvikling. I begge tilfælde er mennesket et åndeligt væsen, der er under udvikling. Hvor New Age-ideologien imidlertid taler om, at mennesket står på tærskelen til et nyt og højere udviklingstrin, som de fleste mennesker kan realisere i indeværende inkarnation, er tidshorisonten noget længere for Martinus. For ham er det muligt at optræne sig til at være et geni inden for et håndværk, musikken eller kunsten, hvis man træner hårdt i to-tre-fire inkarnationer, men vil man være et moralsk geni, kræves der hundredevis af inkarnationer. Etik, moral og kærlighedsevne er ikke underkastet viljens kontrol, men er i høj grad et erfarings- og lidelsesspørgsmål, og dette tager tid. Der er således snævre grænser for, hvor langt man kan nå i en enkelt inkarnation, og dermed er forjættelsen om "Det rigtige menneskerige", hvor alle mennesker har fuldbyrdet udviklingen fra dyr til "rigtigt menneske", så meget desto mindre.

I udviklingssammenhæng kan kosmologien tilbyde en pejling af den rigtige retning, samt nogle generelle betragtninger, som kan anvendes alt afhængig af ens ståsted. Det er så selv op til den enkelte at gøre noget, f.eks. få sig en bønspraksis, blive vegetar, blive ærlig i alle livets forhold, etc. Der er ingen, der står med et tilbud, som man kan købe sig fattig på. Man kan gøre op med sig selv, hvad man er klar til at beslutte for sig selv, eller man kan lade være.

Konklusionen er, at kosmologien er langt mindre udviklingsfikseret end New Age-bevægelserne. Til gengæld loves måske større herligheder, men det er på meget lang sigt.

Ikke videnskab og filosofi

Martinus' kosmologi er ikke en videnskab, selvom Martinus selv bruger betegnelsen "åndsvidenskab". Videnskaben forsøger gennem videnskabelige metoder at afdække virkelighedens natur inden for bestemte videnskabsgrene. De videnskabelige resultater publiceres i tidsskrifter, hvis artikler kritisk gennemlæses af et panel, og resultaterne skal kunne reproduceres af andre. Martinus' værk har slet ikke videnskabelig karakter. Han opstiller ikke dristige hypoteser, som forudsiger udfaldet af forsøg, han har ikke publiceret sin kosmologi i videnskabelige artikler, og hans tekster er slet ikke skrevet i et videnskabeligt sprog.

Ikke desto mindre bruger han begreber som "åndsvidenskaben", "videnskabelig sandhed" "videnskabelig udregning", "videnskabelige facitter", "videnskabelig kendsgerning", men det er vigtigt at lægge mærke til, at han bruger ordet "videnskabelig" i den hverdagsagtige betydning som identisk med sandheden, og hans værk har ikke af den grund noget som helst med videnskab at gøre.

Er han så filosof? Tja, det er han vel, men ikke i den traditionelle forstand, idet han ikke beskæftiger sig med andre filosoffers tanker, som det ellers er normalt for filosoffer. Han indskriver sig således på ingen måde i den filosofiske tradition, og der er der heller ingen undervisning i hans tanker ved universiteterne.

(Dette emne vil jeg nok skrive noget mere om ved en senere lejlighed.)

 

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34