Dansk  |  English
Firmalogo

Min første computer

Et lille nostalgisk tilbageblik...

ZX81Min første computer var en Sinclair XZ81, som jeg blev den lykkelige ejer af i 1982. Den havde et membrantastatur, en indbygget hukommelse på 1 kB og skulle tilsluttes et tv. Styresystemet, der hverken kunne ændres eller opdateres, lå i en 8 kB stor ROM, og noget af RAM'en blev brugt til styresystemets variabler. Det var derfor begrænset, hvad der var til rådighed for programmer og data, og når man slukkede for strømmen, gik alt tabt. Næste gang man tændte, skulle man lige programmere den igen, inden man kunne bruge den til noget.

Jeg fik hurtigt fat i noget mere hukommelse, et modul på hele 16 kB, og med en båndoptager kunne jeg lagre programmerne på kassettebånd i form af modulerede lyde. Båndoptageren havde triptæller, og når jeg ønskede et bestemt program, spolede jeg båndet helt tilbage, nulstillede tælleren og spolede derefter frem til det sted på båndet, hvor programmet var indspillet.

DataswitchTastaturet var jo ikke så godt, så som radiomekanikerlærling opbyggede jeg et tastatur vha. små trykkontakter, såkaldte dataswitche. Se billedet! Desværre har jeg ikke et foto af det hjemmebyggede tastatur, men det var i en hjemmelavet kasse af bukket aluminium, tasterne var sorte og jeg satte små hvide overføringsbogstaver på dem. Som man sikkert kan se af illustrationen, er der tale om vippetaster, som roterer omkring en akse i den øverste kant. Mit første tastatur var således noget specielt, men det tillod skrivning vha. tifingermetoden.

ZX81-printerenPå et tidspunkt investerede jeg også i en lille printer til computeren. Printeren skrev på en papirrulle, svarende til en bred kassebon. Papiret havde en grå sølvagtig og elektrisk ledende overflade, og dette sølvlag blev brændt væk af gnisterne fra et par små, strømførende metalstifter, der bevægede sig hen over papiret, hvorved den mørke baggrundsfarve åbenbarede sig. Papiret kørte let skævt, der lugtede af ozon, og udskrifterne så jo noget specielle ud. Det var dog rart at kunne lave en udskrift af programmer og beregningsresultater.

Jeg købte et skakprogram for et par hundrede kroner, så computeren gav mig også nogle nederlag. Men ellers bestod arbejdet ved computeren i at skrive programmerne selv. Jeg arbejdede lidt på at skrive et tekstbehandlingsprogram, men det blev vist hverken færdigt eller brugbart. Så tekstbehandling kom jeg først i gang med på min næste computer, en australsk udviklet MicroBee.

Nermi Data Light

Jeg var jo som nævnt i lære som radiomekaniker - hos Nermi Electronic i Herning-forstaden Tjørring. Min mester, Niels Erik Ravnkilde Mikkelsen, stod for lydanlægget ved de lokale byfesters revyforestillinger, og på et tidspunkt lavede vi et lysshow, som blev styret af en lille ZX81-computer.

 

En ZX81'er med påloddet styrebox

En ZX81'er med RAM-modul og et hjemmelavet mellemstykke med interface til lysshowets styreboks (tidlig udgave), der ses bagved.

 

En ZX81'er med styrebox og lyspanel

ZX81'er, færdig styreboks, kassettebånd med programmel og det store panel med pærerne.

 

En matrix på 8 gange 8 spotlights på hver 60W blev styret af en ZX81 via en elektronikboks. Jeg udviklede naturligvis selv interfacet mellem computeren og styreboksen, og kommunikationen med det store lyspanel foregik serielt gennem et almindeligt, men langt DIN-lydkabel med 4 ledere og en skærm, så der var noget multiplexing- og demultiplexingelektronik involveret.

I det tilhørende program, som jo skulle indlæses via en båndoptager, var det muligt at indkode sekvenser af mønstre, fx bogstaver, der skulle vises på panelet. Programkoden var skrevet i BASIC, men indeholdt også elementer af maskinkode for at kunne arbejde hurtigt nok. Denne maskinkode blev møjsommeligt håndassembleret, dvs. at de instruktioner, som Z80-mikroprocessoren skulle have, manuelt blev omskrevet fra assemblerkode til hexadecimale bytes og derefter indtastet i én lang række. Her er et lille eksempel på, hvordan den oprindelige kode så ud:

ASSEMBLERKODE             BYTES
LD HL.(16400)             2A1040
LD BC.8                   010800
ADD HL,BC                 09
LD (16537),HL             229940
LD HL,0                   210000
LD (16535),HL             229740
LD (16539),HL             229B40
CALL 699                  CDBB02

Maskinkoden fyldte godt 250 bytes, dvs. 500 tal og bogstaver som vist i den anden kolonne.

Billedernes skiftehastighed blev bestemt af en regulerbar timer (den velkendte NE555-timerchip) i styreboksen, og computeren sendte et nyt "billede", altså 8 bytes, til boksen, når den blev bedt om det, så det var ægte tovejskommunikation. Ved at trykke på styreboksens sorte knap kunne man manuelt få computeren til at skifte billede (fx i takt med publikums klappen), og der var også musikstyring, så billederne kunne skifte i takt med bassen.

Lysshowet eksisterer stadig, og så vidt jeg ved, har det endda været brugt her i det nye årtusinde.

Dette var min første færd udi it-verdenen, og det jeg på nørdeste vis brugte noget af min ungdom på. Siden da har jeg ikke arbejdet så meget med hardware og slet ikke med maskinkode.

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34