Dansk  |  English
Firmalogo

Dybdeøkologi


Artiklen har været bragt i Den Ny VerdensIMPULS nr. 3/1995 s. 22-24.

Den ny verdensimpuls sender sine stråler ind i universitetskredse med fremkomsten af dybdeøkologien. Der er tale om en universel miljøetik, som tager hensyn til alle levende væsener, og ikke favoriserer mennesket og dets interesser.

Fremkomsten
Begrebet "Dybdeøkologi"
Reform-økologi
Dybdeøkologiens samlende platform
Ikke-antropocentrisme
Dybdeøkologien og Martinus' kosmologi
Fremtiden
Kilder

Fremkomsten

Den norske filosof Arne Næss (f. 1912) fremlagde begrebet "dybdeøkologi" i 1972 ved en konference, og det fremkom første gang på tryk i 1973 i en mindre artikel. I 1974 supplerede han med bogen "Økologi, samfunn og livsstil", som fremkom i en stærkt revideret og mere filosofisk engelsk udgave i 1989.

Næss' tanker blev opdaget af californierne Bill Devall og George Sessions sidst i 70'erne og fra ca. 1980 blev teorien kendt af en større kreds, og der skete en eksplosion af fagfilosofisk litteratur om dybdeøkologi.

Begrebet "dybdeøkologi"

Begrebet hentyder til, at denne økologi går i dybden, således at den har helt grundlæggende filosofiske og religiøse forestillinger som sit udgangspunkt. Ved at stille stadigt dybere og dybere (og dermed filosofiske!) spørgsmål om det økologiske system, som vi alle er en del af, når man, ifølge Næss, frem til nogle dybe grundprincipper, og disse grundprincipper er dybdeøkologiens synspunkter er afledt af.

Dybdeøkologiens modsætning er reform-økologien, som jeg først vil nævne. Oprindeligt kaldte Næss reform-økologien for "overflade-økologien", men denne betegnelse finder mange er for fornærmende. Dybdeøkologien går ikke desto mindre mere i dybden end reform-økologien, ved at være baseret på filosofiske forestillinger, hvilket reform-økologier sjældent er. Desuden tager dybdeøkologien i sin spørgen efter stadig dybere årsager ikke noget for givet, og den stiller sig derfor ikke altid tilfreds med reformer, men kræver ofte grundlæggende (dybere) forandringer.

Reform-økologi

Den økologiske opmærksomhed og hensyntagen begyndte relativt sent i historien at røre på sig i det politiske liv, og denne økologiske bevidsthed har hidtil først og fremmest kun udmøntet sig i reformer, dvs. lappeløsninger.

Reform-økologien søger gennem reformer i form af miljøafgifter og oplysningskampagner at påvirke befolkningerne til mere økologisk fabrikation og konsum, og søger at fjerne de værste økologiske problemer gennem videnskabelige og teknologiske fremskridt. Reformøkologien indrømmer, at det haster med løsninger, men ellers lyder parolen på "business as usual", dvs. at der ikke sættes spørgsmålstegn ved grundlæggende antagelser om økonomisk udvikling og vækst.

Reform-økologer er tvunget til at benytte økonomiske begreber med det resultat, at økologi gøres til "input-output-modeller" og skove til "vare-producerende enheder". Herved presses de ind i en hård økonomisk virkelighed, hvor det bestandigt viser sig, at det bedst opnåelige resultat er en kompromis-løsning mellem økonomi og økologi. Nægter man at benytte sådanne økonomiske begreber, bliver man karakteriseret som sentimental, irrationel eller urealistisk.

Ved ikke at ville gribe til gennemgribende forandringer, men blot at ville reformere, er det tydeligt at reform-økologien ønsker at beskytte nogle grundlæggende værdier, som f.eks. frie markedskræfter, økonomisk udvikling og vækst. I Brundtland-rapporten skinner dette f.eks. tydeligt igennem, idet den måske starter meget godt med gode ideer, men senere foreslås økonomisk vækst i de rige lande som et mål. Sådanne kompromiser er en simpel nødvendighed for at få politikerne til at skrive under. Grundlæggende og gennemgribende forandringer er meget vanskelige at få gennemført.

Reform-økologier har hidtil været antropocentriske, dvs. menneske-centrerede: Om et stykke natur er bevaringsværdigt, afhænger af menneskets interesser. Naturens bevarelse skal ske, fordi mennesket har interesser heri, og ikke for naturens egen skyld. Mennesket kan f.eks. være interesseret i rekreative områder og naturen som gen-bank til fremtidig medicin-fremstilling mm.

Dybdeøkologiens samlende platform  

Fox (1990) gør opmærksom på, at dybdeøkologien findes i 3 versioner, men for ikke at gøre gennemgangen alt for lang og kompliceret nøjes jeg med at nævne den "folkelige udgave". Den består af 8 punkter, som Næss udformede sammen med George Sessions i 1984. Disse punkter kalder Næss for "dybdeøkologiens platform", hvorved antydes, at alle dybdeøkologer kan blive enige om disse 8 punkter, uanset deres forskellige grundlæggende religiøse og filosofiske udgangspunkter, og uanset, at de drager forskellige konsekvenser af denne platforms principper.

 

Dybdeøkologiens "platform"

  1. Udfoldelse og velfærd for alt menneskeligt og ikke-menneskeligt liv på Jorden har værdi i sig selv (synonymer: egenværdi, iboende værdi). Disse værdier er uafhængig af nytteværdien for menneskelige formål.
  2. Livsformernes rigdom og variation bidrager til at realisere disse værdier og har også værdi i sig selv.
  3. Mennesker har ingen ret til at reducere denne rigdom og mangfoldighed med mindre det gøres for at tilfredsstille vitale behov.
  4. En væsentlig reduktion af befolkningstallet er forenelig med blomstring af menneskets liv og kultur. Blomstring af ikke-menneskeligt liv kræver en sådan nedgang.
  5. Menneskets nuværende indblanding i den ikke-menneskelige verden er uden mådehold, og situationen forværres hurtigt.
  6. Dette kræver en omlægning af politikken, som vil berøre grundlæggende økonomiske, teknologiske og ideologiske strukturer. Den tilstand, som disse ændringer vil resultere i, vil blive grundlæggende anderledes end den nuværende.
  7. Den ideologiske forandring består i at værdsætte livskvalitet (som ligger i situationer med iboende værdi) snarere end at tilslutte sig en stadig højere levestandard. Man vil i dybtfølt grad blive opmærksom på forskellen mellem stor og storsnudet.
  8. De som tilslutter sig de foregående punkter har en forpligtelse til direkte eller indirekte at prøve at virkeliggøre de nødvendige forandringer. (Næss (1986), s. 14)

 

Uanset om ens verdensbillede er kristent, buddhistisk eller har andre religiøse og filosofiske udgangspunkter, så er det i mange tilfælde muligt at udlede den moral, som disse 8 punkter repræsenterer. Dette skal ikke forstås således, at alle uanset det filosofiske eller religiøse udgangspunkt nødvendigvis deler denne platforms erkendelser, men det er i de fleste tilfælde muligt at nå frem til disse erkendelser, hvis man har viljen til det.

Ved at operere med en samlende og universel platform undgås, at alle skal blive enige om én bestemt filosofi eller religion som udgangspunkt; det er nok, at man kan blive enige om platformen.

Ikke-antropocentrisme

En af de vigtigste forskelle på reform- og dybdeøkologi er sidstnævntes ikke-antropocentrisme, dvs. at naturen (det vil her sige dyr, planter og økosystemet som helhed) skal bevares ikke blot for menneskets skyld, men også for naturens egen skyld (Jvf. platformens pkt. 1). Et naturobjekt skal ikke kun bevares, hvis det har værdi for mennesket, men hvis det har væsentlig værdi for levende væsener overhovedet. Næss opfatter begrebet "levende væsener" meget bredt, så også landskaber, bjerge og floder betragtes som levende, og derfor har også disse krav på moralsk hensyntagen.

At have reform-økologisk bevidsthed, så man f.eks. går ind for naturens bevarelse er naturligvis godt, men en økologisk bevidsthed, der i overensstemmelse med Martinus' kosmologi er opmærksom på, at ikke kun mennesket har interesser og krav på hensyntagen, er endnu bedre.

Parentetisk kan bemærkes, at New Age bevægelsen, for så vidt som den omtales af dybdeøkologer, ofte kritiseres for at være stærkt antropocentrisk, hvorved en miljø-etik baseret herpå ikke er dyb nok.

Dybdeøkologien og Martinus' kosmologi

Martinus taler jo om, at alle fysiske væsener reinkarnerer og udvikler sig i deres evige tilværelse. Det er følgelig ikke kun menneskets interesser en økoetik skal varetage, og derfor er dybdeøkologien meget interessant kosmologisk set.

Som det antydes i platformens pkt. 4 går Næss ind for en reduktion på lang sigt af befolkningstallet, idet mennesket allerede er for kraftig en belastning for de øvrige levende væsener. Heri er Martinus jo som bekendt ikke enig, idet menneskets befolkningsmængde tværtimod skal øges, idet menneskeheden udgør jordklodevæsenets hjerne og denne hjerne er under udvikling, så den engang kan bære jordklodevæsenets kosmiske bevidsthed. Uenigheden er nok ikke så stor, når det kommer til stykket, for Martinus' tanker om en øget befolkningsmængde forudsætter måske netop den fredelige sameksistens med den øvrige natur, som Næss efterstræber ved at ønske befolkningstallet nedsat: Har Martinus ret i, at det er muligt at leve på et økologisk forsvarligt niveau med en langt større befolkningsmængde, så vil Næss sandsynligvis ikke indvende noget hertil, forudsat at han har forståelse for nødvendigheden af denne øgning.

Fremtiden

Den dybdeøkologiske tankegang og diskussion har stadig fremgang på universiteterne og dette er bestemt et tiltrængt lyspunkt i denne verden. Desværre skyldes en del af fremgangen, at den økologiske situation er forværret så meget, at flere og flere bliver klar over, at der skal gennemgribende forandringer til.

Dybdeøkologien har inspireret miljøorganisationer som Earth First!, Greenpeace, Friends of the Earth, the Sea Shepards og forskellige grønne politiske partier, så der er ikke blot tale om rene teoretiske overvejelser, der ikke har praktisk betydning.

Dybdeøkologien møder pga. sin radikalitet selvfølgelig en del modstand, men det vil nye verdensimpulser vel altid gøre. Det primære er, at der i fagfilosofiske kredse er kommet gang i en diskussion af ikke-antropocentrisk miljø-etik.

Kilder

Devall, Bill og George Sessions. 1985. Deep ecology, living as if nature mattered. Salt Lake City / Layton.

Fox, Warwick, 1990. Toward a transpersonal ecology. Boston: Shambala Publications.

Næss, Arne. 1973. "The Shallow and the Deep, Long-Range Ecology Movement. A Summary", i: Inquiry, 16, s. 95-100.

Næss, Arne. 1974. Økologi, samfunn og livsstil. Utkast til en økosofi. 5. omarbeidete utgave, Oslo 1991.

Næss, Arne. 1986. "The Deep Ecology Movement: Some Philosophical Aspects", i: Philosophical Inquiry, 8, s. 10-31.

Næss, Arne. 1989. Ecology, community and lifestyle. Outline of an ecosophy. Cambridge University Press.

 

 

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34