Dansk  |  English
Firmalogo

5. Appendiks

5.1 Resumé

Specialet er en fremvisning og vurdering af Martinus' metafysik med udgangspunkt i en sammenligning med Whiteheads metafysik. For ikke at skrive for overfladisk, og for samtidig at kunne gå i dybden uden at miste muligheden af en helhedsvurdering, indskrænker jeg mig til at behandle nogle udvalgte aspekter, som jeg så bruger som udgangspunkt for en "ekstrapoleret" helhedsvurdering af Martinus' filosofis mulige værdi for fagfilosofien.

Jeg tager udgangspunkt i Whiteheads metodologi: (1) Ifølge min læsning Whiteheads metodologi er det ligegyldigt på hvilken måde, man opstiller sit metafysiske system, og mystikkens erkendevej kan derfor udmærket bruges heuristisk i opstillingen af en metafysik, således som Martinus har gjort det. (2) Når systemet er opstillet, gives der ingen endegyldige kriterier på dets kvalitet. Kun kan det sammenlignes med andre systemer med henblik på udvælgelsen af den bedste. Til denne sammenligning fremfører Whitehead 3 krav, som kan tjene som målestok: Kohærens, logisk konsistens og nødvendighed. Sidstnævnte krav er hos Whitehead synonymt med "universalitet", og kan opdeles i to underkrav: anvendelighed og tilstrækkelighed.

I specialet fremviser jeg Martinus' filosofi uden nærmere at "bevise" den. Herefter gennemgår jeg en række metafysiske problematikker og skitserer hhv. Whiteheads og Martinus' løsning på dem. Jeg diskuterer Martinus' filosofi udfra den kritik imod traditionen, der fremkommer i gennemgangen af Whiteheads filosofi:

1. Whitehead søger at undgå inkohærens i sin substansfilosofi, ved at gøre accidenserne til det primære ontologisk niveau. Herved opstår en pluralisme bestående af uendelig mange aktuelle entiteter; Disse entiteter er proces. Virkeligheden består således grundlæggende af proces, hvilket Whitehead er inspireret til at hævde pga. atomfysikkens resultater. Ifølge Whiteheads substansopfattelse kan substansen ikke kohærent være et substratum, have iboende kvaliteter, være beskrivbar i subjekt-prædikat sætninger, være afledt af noget mere aktuelt. "Substansen" må være causa sui og ikke have uafhængig eksistens af alt andet værende.

Martinus forfægter substansmonisme – en position, som Whitehead finder inkohærent. Jeg søger at forsvare Martinus' position: Grundlaget for Whiteheads afvisning af muligheden for substansen som udgørende et substratum, er udfra Martinus' filosofi forkert. Jeg viser, at Martinus' substans, kaldet X1, ikke har iboende kvaliteter, ikke er beskrivbar i subjekt-prædikat sætninger, ikke er afledt af noget mere aktuelt og at den er causa sui. Forsøgsvis diskuterer jeg muligheden af "det levende væsen" som substans og diskuterer herunder Whiteheads krav om, at substansen ikke må have uafhængig eksistens i forhold til alt andet.

2. Jeg diskuterer forholdet mellem subjekt og objekt i oplevelsessituationen. Whitehead differentierer sine aktuelle entiteter i "subjekt" og "superjekt". Da tidligere aktualiteters superjekter fungerer som objekter for senere aktualiteters subjekter, og da disse subjekter selv bliver til superjekter og dermed til objekter for endnu senere aktualiteter, så er subjekt og objekt ikke væsensforskellige, og inkohærens mellem dem kan undgås.

Hos Martinus hersker der væsensforskellighed mellem subjekt og objekt, og dette kunne jo tyde på inkohærens. Jeg giver imidlertid 4 argumenter for, at dette ikke er tilfældet: (1) Subjekt og objekt kan interagere. (2) Væsensforskelligheden er kun analytisk. (3) Objektet, X3, er en illusion, idet det i virkeligheden er identisk med subjektet, X1. (4) Objektet, X3, er ikke vilkårligt indført.

3. Whitehead og Martinus er enige i, at opfattelsen af materie som "fast stof" er forældet; materie er proces. Nærmere bestemt opfatter Whitehead materie som de aktuelle entiteters organisering i "samfund".

For Martinus er materie også noget organisatorisk, idet han opfatter materie som "kollektivt formål": Materie opstår overalt, hvor et kollektivt formål er tilstede. Denne materie-opfattelse er meget generel, og jeg gennemgår derfor 5 forskellige eksempler på materieformer hos Martinus for nærmere at klarlægge hans opfattelse af materie. Endvidere opregner jeg en række interessante konsekvenser og perspektiver af denne materieopfattelse.

Disse organisatoriske opfattelser af materie sættes i relation til det mentale, idet mistanken om, at materie i virkeligheden er et bevidsthedsfænomen, er nærliggende.

4. Tid og rum diskuteres med udgangspunkt i to af Zenons paradokser, der hhv. problematiserer kontinua- og kvanteopfattelser af tid og rum. Hos Whitehead kan tid og rum dels opfattes abstrakt som specialiseringer af "udstrakthedens kontinuum", og dels konkret som et muligt resultat af de aktuelle entiteters proces. I Whiteheads epokale tidsteori opstår et emergensproblem, idet det er uklart, hvordan det sekventielt udstrakte opstår af det processuelt udstrakte.

Hos Martinus er tid og rum en subjektiv bevægelsesart på linie med materie og forvandling. Han forfægter en niveau-kvanteteori gående ud på, at tid og rum er uendelig delelige, men de kvantiserer sig på svært overskridelige niveauer.

Hos både Whitehead og Martinus er tid og rum relative fænomener.

5. Om der opstår inkohærens mellem det foranderlige og det uforanderlige i de respektive filosofiske systemer, er emnet for den sidste analyse. Whitehead mener, at monismer nødvendigvis medfører inkohærens på dette punkt, og han sværger derfor selv til en slags pluralisme med teorien om de aktuelle entiteter. Disse er på én gang sekventielt uforanderlige og processuelt foranderlige, hvorved det foranderlige kohærent er forenelig med det uforanderlige. Imidlertid gentager emergensproblemet sig her, idet sammenhængen mellem det processuelle og det sekventielle er uklart.

Hos Martinus er substansen, X1, uforanderlig, mens accidensen, X3, er foranderlig. Jeg argumenterer for kohærens både mht. X3's skabelse og mht. X3's sameksistens med X1: (1) X3 er evig og er dermed ikke emergeret ud af X1. (2) Alt foranderligt i X3 har X1 som årsag.

Sluttelig afrundes med en diskussion af Whiteheads metafysikkrav. Jeg konkluderer, at Martinus' filosofi bestemt er anvendelig, idet jeg i specialet har anvendt den på en række specifikke metafysiske problematikker. Til gengæld er den ikke tilstrækkelig, men dette skyldes også, at tilstrækkelighedsidealet er uopnåeligt. Jeg finder den dog heller ikke tilstrækkelig sammenlignet med Whiteheads filosofi. Logisk inkonsistens og inkohærens er langt lettere at påvise end logisk konsistens og kohærens, og derfor virker det uoverkommeligt at bevise sidstnævnte. Jeg har i specialet omtalt logisk inkonsistens i forbindelse med brug af tidsbegreber i de aktuelle entiteters proces og om X3's eventuelle skabelse. Jeg har ikke påvist nogen tilfælde af inkohærens hos de respektive filosoffer, men da specialet er ment som et forsvar for fagfilosofisk anvendelighed af Martinus' filosofi, er dette ikke så mærkeligt. Her er en opgave for fremtidig kritik.

Jeg finder ikke Martinus' filosofi mere spekulativ, i ordets negative betydning, end Whiteheads. Tværtimod håber jeg at have vist, at Martinus' filosofi har fagfilosofisk inspirationskraft.

Til slut undrer jeg mig over den manglende fagfilosofiske interesse og bevågenhed overfor Martinus' filosofi.

 

5.2 Anvendt litteratur

Bruus-Jensen, Per: Mennesket og livsmysteriet. Nordisk Impuls, Spjald 1984.

Bruus-Jensen, Per: Eksistens og Udødelighed. Om erkendelseslæren i Martinus' kosmologi, bind 1-2. Kbh. 1984.

Bruus-Jensen, Per: »X« – en komplet indføring i Martinus' kosmologi, bind 1-4. Nordisk Impuls 1986-1989.

Buehrer, Edwin T.: "Mysticism and A.N. Whitehead", i: Alfred P. Stiernotte (ed): Mysticism and the Modern Mind, New York, 1959, s. 60-70.

Burke, T.E.: "Whitehead's Conception of Reality", i: Hermathena: A Dublin University Review, nr. 93, 1959, s. 3-15.

Carlsson, Gunnar: Verkligheten – en analys af det kosmiska medvetandets världsbild. Stockholm 1989.

Chappell, V.C.: "Whitehead's Theory of Becoming", i: George L. Kline (ed): Alfred North Whitehead: Essays on his Philosophy. 1963, s. 70-80.

Christensen, Bent: "Kosmiske glimt – Den mystiske oplevelse", i: Kosmologisk Information, nr. 4, nov. 1992, s. 10-13.

Christian, William A.: An Interpretation of Whitehead's Metaphysics. New Haven 1967, 8 1959.

Earley, Joseph E.: "On Applying Whitehead's First Category of Existence", i: Process Studies, nr. 11, 1981, s. 35-39.

Edvards, Paul (ed): The Encyclopedia of Philosophy. New York, London 1967.

Fogedgaard, Helmer: "Partikler og livsenheder", i: Kosmologisk Information, nr. 3, aug. 1989, s. 9.

Ford, Lewis S. & George L. Kline (eds): Explorations in Whitehead's Philosophy. New York 1983.

Ford, Lewis S.: "Recent interpretations of Whitehead's writings", i: Modern Schoolman, nr. 65, 1987, s. 47-59.

Frederiksen, Gunner: Martinus – menneske og værk. Nykøbing Sj. 1983.

Frederiksen, Gunner: "Bevægelsens gåde", i: Kosmologisk Information, nr. 1/aug. 1988, s. 33-35.

Gödel, Kurt: "A Remark About the Relationship Between Relativity Theory and Idealistic Philosophy", i: Paul Arthur Schilpp (ed): Albert Einstein: Philosopher-Scientist. Illinois, London, 8 1949, 1970. s. 555-562.

Hammerschmidt, William W.: "The Problem of Time", i: Harald Holz und Wolf-Gazo (herausgeber): Whitehead und der Prozessbegriff, Freiburg, München 1984, s. 154-160.

Hanna, Robert: "The nature of Creativity in Whitehead's Metaphysics", i: Philosophy Research Archives. Vol IX, 1983, s. 109-176.

Hartshorne, Charles: Whitehead's Philosophy. Selected Essays, 1935-1970. Nebraska, 1972.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: Actual Entities", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 16, 1941, s. 285-305.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: Eternal Objects and God", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 17, 1942, s. 47-68.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: Theory of Perception", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 19, 1944, s. 136-158.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: Propositions and Consciousness", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 20, 1945, s. 59-75.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: "The higher Phases of Experiences", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 21, 1946, s. 57-78.

Hooper, Sydney E.: "Whitehead's Philosophy: The World as Process", i: Philosophy: The Journal of the Royal Institute of Philosophy, nr. 23, 1948, s. 140-160.

Johnson, A.H.: "The Status of Whitehead's Process and Reality Categories", i: Philosophy and Phenomenological Research, 40, 1980, s. 313-323.

Johnson, A.H.: Whitehead and his Philosophy. Lanham, New York, London 1983.

Jordan, Martin: New Shapes of Reality. Aspects of A. N. Whitehead's Philosophy. London 1968.

Kalén, Nils: Kosmisk livssyn. Martinus och hans världsbild. Hälsans Förlag, Lidingö 1980.

Kraus, Elizabeth M.: The Metaphysics of Experience. A companion to Whitehead's Process and Reality. New York 1979.

Lango, John W.: "Whitehead's Actual Occasions And the New Infinitesimals", i: Transactions of the Charles S. Peirce Society, nr. 25, 1989, s. 29-39.

Leclerc, Ivor: Whitehead's Metaphysics. An introductory exposition. Indiana University Press, Bloomington & London, 1958.

Leclerc, Ivor: "Being and Becoming in Whitehead's Philosophy", i: Kant-studien, nr. 46, 1959, s. 427-437.

Leclerc, Ivor: The Nature of Physical Existence. London, New York, 1972.

Lowe, Victor: "What Philosophers may learn from Whitehead", i: Revue Internationale de Philosophie, nr. 15, 1961, s. 251-266.

Lowe, Victor: Understanding Whitehead. Baltimore 1962.

Lübcke, Poul (red): Vor tids filosofi. Bd I. Kbh 1982.

Lübcke, Poul (red): Politikens filosofi leksikon. Kbh 1983.

Martinus: Livets Bog. Bind 1-7. Kbh. henholdsvis 1932, 1939, 1941, 1944, 1947, 1952 og 1960.

Martinus: Det evige verdensbillede, bind 1-3. Kbh. 1963-1968.

Martinus: Menneskeheden og verdensbilledet. Kbh. 1985. (8 1950)

Martinus: Omkring min missions fødsel. Kbh. 1977. (8 1942)

Martinus: "Det faste punkt og bevægelsen", i: Kosmos, nr. 5/1985, s. 99-104.

Martinus: "Tids- og rumdimensionel sansning og livsmysteriets løsning", i: Kosmos, nr. 9/1985, s. 179-184.

Martinus: "Stoffets tilblivelse og opløsning", i: Kosmos, nr. 10/1986, s. 187-192.

Martinus: "Sansning udenfor tid og rum?", i: Kosmos, nr. 2/1987, s. 29-31.

Martinus: "De levende væseners eksistens uden for materien", i: Kosmos, nr. 11/1990, s. 223-226.

Martinus: "Tiden, rummet, evigheden og udødeligheden", i: Kosmologisk Information, nr. 3/aug. 1990, s. 3-5.

Martinus: "Om mig selv, min mission og dens betydning", i: Kosmos, nr. 3/1991, s. 43-53.

Mays, W.: "Whitehead's account of 'Speculative Philosophy' in Process and Reality", i: Proceedings of the Aristotelian society, 1946, vol. 46, s. 17-46.

Mortensen, Viggo: Teologi og naturvidenskab, doktorafhandling, Munksgaard København 1989.

Neville, Robert Cummings: "Contributions and limitations of Process Philosophy", i: Process Studies, vol. 16, 1987, s. 283-298.

Passmore, John: A Hundred Years of Philosophy, 2. ed. 1966 (8 1957), s. 337-344.

Philipson, Sten M.: A Metaphysics for Theology, doktorafhandling, Uppsala 1982.

Pittenger, Norman: Alfred North Whitehead. London 1969.

Polkinghorne, John: One World. The Interaction of Science and Theology. London 1986.

Russell, Bertrand: "Mysticism and Logic", i: Mysticism and Logic and other Essays. London 1963. (8 1910/1917).

Shamsi, F.A.: "Whitehead's Method of Extensive Abstraction", i: Indian Philosophical Quarterly, vol. XVI, Nr. 2, 1989, s. 125-161.

Sherburne, Donald W.: A Key to Whitehead's Process and Reality. Macmillan; New York, London, 1966.

Sherburne, Donald W.: "Decentering Whitehead", i: Process Studies, nr. 15, 1986, s. 83-94.

Stace, W.T.: Mysticism and Philosophy. Macmillan, London & Basingstoke 1960

Stokes, Walter E.: "Whitehead's Prolegomena to any Future Metaphysics", i: Heythrop Journal, vol. 3, 1962, s. 42-50.

Welker, Michael: "Alfred North Whitehead's Basic Philosophical Problem: The Development of a Relativistic Cosmology", i: Process Studies, nr. 16, 1987, s. 1-25.

Whitehead, Alfred North: Process and Reality. Corrected Edition, The Free Press, New York 1978.

Whitehead, Alfred North: Modes of Thought. New York, Cambridge 1938.

Whitehead, Alfred North: "Autobiographical notes", i: Paul Arthur Schilpp (red.): The Philosophy of Alfred North Whitehead, (The Library of Living Philosophers), New York 1951, s. 1-14.

Zycinski, Joseph M.: "The Doctrine of Substance and Whitehead's Metaphysics", i: The Review of Metaphysics, nr. 42, 1989, s. 765-781.

 

5.3 Figur-oversigt:

1: Whiteheads metafysiske metode.

2: Martinus' kosmologi og specialets indhold.

3: Principiel, skematisk afbildning af ideer i Martinus' kosmologi.

4: En sammenvoksende aktuel entitet.

5: Sammenvoksningens faser.

6: Det levende væsens grundanalyse.

7: Forholdet mellem Gud og "Gudesønnerne" og mellem de levende væsener indbyrdes.

8: Perspektivets princip.

9: Det levende væsens grundenergier.

10: Grundenergiernes kombination.

11: Grundenergiernes forskellige styrkeforhold resulterer i forskellig livsoplevelsesstyrke i tilværelsesplanerne.

12: Et udsnit af spiralkredsløbet.

13: Sammenhængen mellem energi- og bevægelsesaspektet, samt grundenergierne og de universelle bevægelsesarter.

14: To definitioner af subjekt og objekt.

15: Skitse af forholdet mellem oplevelser og deres genstande set i lyset af Martinus' tre-enige distinktion mellem X1, X2 og X3.

 

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34