Dansk  |  English
Firmalogo

Det mentale ifølge Gregory Bateson

Et epistemologisk opgør

Hjemmeopgave ved Odense Universitet, 1993
 

Indhold:

  1. Indledning
  2. Batesons opfattelse af epistemologi og ontologi
  3. Introduktion til Batesons teori om det mentale
    1. Batesons 6 kriterier på "mind"
    2. Batesons anvendelse af kriterierne
    3. Pleroma og creatura
    4. Afsluttende bemærkning
  4. Reduktionisme / anti-reduktionisme
    1. Metodisk reduktionisme
    2. Køppes irreduktive materialisme
    3. Batesons ontologiske anti-reduktionisme
    4. Batesons erkendelsesteoretiske anti-reduktionisme
  5. Holisme, niveauer og hierarkier
    1. Emergens og begrænsende betingelser
  6. Forholdet mellem sjæl og legeme
    1. Sammenligning med John Searles sjæl-legeme teori
    2. Afgrænsning af "mind"
    3. Batesons "mind"-teori og mystik
    4. Økologiske konsekvenser
  7. Konklusion

Noter
Anvendt litteratur


Hvornår står et menneske i ren fornuft?
Jeg svarer: Når et menneske ser én ting adskilt fra en anden.
Og hvornår står et menneske over ren fornuft?
Dette kan jeg sige dig: Når et menneske ser Alt i alt,
da står dette menneske over den rene fornuft.
(1)
Mester Eckehart.

 

1. Indledning

Der findes forskellige opfattelses- og tænkemåder (epistemologier), og den måde, der i dag er fremherskende i den vestlige kultur, er ikke nødvendigvis den bedste eller mest rigtige. Gregory Bateson (1904-1980) fremkommer i sin tænkning med en alternativ epistemologi til både den udbredte materialisme men også til dualisme, mystik, hokus-pokus og New Age kultur. Denne epistemologi kommer bl.a. til udtryk i hans opfattelse af det mentale eller "mind", som også udgør et alternativ til reduktive materialistiske og dualistiske sjæl-legeme opfattelser. Batesons epistemologi har aksiologiske konsekvenser i form af en økologisk tænkning eller bevidsthed. Da Batesons epistemologi og ontologi er interessante og nyskabende og da økologi-tænkning i vore dage er en nødvendighed, vil jeg underkaste disse en nærmere analyse og kritik i det følgende.

Bateson ville, inspireret af systemteorien, skabe en metateori på tværs af videnskabsgrene som biologi, psykologi og antropologi. Han ville dog ikke lave en enhedsvidenskab, som skulle forene de forskellige videnskabsgrene, men han ville skabe en ny metavidenskab, som han kaldte "a science of mind and order".(2) Den newtonske diskurs kan ikke bruges ved udforskningen af de mentale og strukturelle sider af verden, da begreber som årsag, kraft, energi, stof, spænding osv. simpelthen ikke slår til. Bateson leder således efter et nyt videnskabeligt sprog eller epistemologi som supplement til den newtonske diskurs.

Bent Ølgaard diskuterer i "Kommunikation og økomentale systemer" oversættelsen af det centrale begreb "mind" til dansk.(3) "Mind" skal forstås meget bredt hos Bateson, så bredt og i så skiftende betydning-er, at betydningen vanskeligt vil kunne indfanges i enhver sammenhæng af en oversættelse, som er udvalgt én gang for alle. Ølgaard vælger derfor nogle gange ikke at oversætte begrebet, men bruger det engel-ske ord. Jeg har valgt, som Ølgaard, at oversætte "Mind" med "det mentale" når dette lader sig gøre og ellers bruger jeg det engelske ord. Alternativt kunne jeg have valgt at oversætte "mind" forskelligt i forskellige situationer, men dette ville invitere til forvirring.

Simo Køppe gennemgår i "Virkelighedens niveauer" mange nyere teorier indenfor fysik, biologi og neurofysiologi og påpeger filosofiske problemer og vanskeligheder, der er forbundet hermed. Til denne undersøgelse af det "nye paradigmes" teorier bruger han et begrebsapparat eller analyseredskab, hvor nogle af nøgleordene er: Ontologi, epistemologi, reduktionisme/anti-reduktionisme, niveauer, hierarkier, emergens, begrænsende betingelser og holisme. Til disse begreber knytter han sin holdning og nogle grundlæggende filosofiske problemer, som en videnskabelig teori bør kunne løse, hvis den vil gøre sig håb om at blive taget alvorlig. Inspireret af Køppe vil jeg i det følgende anvende dele af dette begrebsapparat til en analyse af Batesons teori. Jeg vil endvidere til sidst sammenligne Batesons opfattelse af forholdet mellem sjæl og legeme med John Searles.

2. Batesons opfattelse af epistemologi og ontologi

Videnskabelige teorier bør, ifølge Køppe, indeholde en eksplicit stillingtagen til både ontologiske og epistemologiske hypoteser, idet de ikke kan undgå at indeholde sådanne.(4) Så derfor vil jeg først se nærmere på, hvad Bateson forstår ved epistemologi og ontologi. Hans opfattelse afviger nemlig fra traditionelle opfattelser som f.eks. Simo Køppes og følgende definitioner fra "Politikens filosofi leksikon" og "The Encyclopedia of Philosophy":

"Erkendelsesteori" er navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser.(5)

Epistemology, or the theory of knowledge, is that branch of philosophy which is concerned with the nature and scope of knowledge, its presuppositions and basis, and the general reliability of claims to knowledge.(6)

Ontologi er en lære om de særegne og (væsens)-nødvendige træk ved det værende.(7)

Bateson opfatter ontologi og især epistemologi anderledes, hvilket man ikke umiddelbart skulle tro ud fra følgende definitioner:

There are first the problems of how things are, what is a person, and what sort of a world this is. These are the problems of ontology. Second, there are the problems of how we know anything, or more specifically, how we know what sort of a world it is and what sort of creatures we are that can know something (or perhaps nothing) of this matter. These are the problems of epistemologi.(8)

Som det ses er Batesons opfattelse af epistemologi tilsyneladende foreneligt med ovennævnte "traditionelle" bud på samme. Men epistemologi er for Bateson ikke nødvendigvis kun filosoffers anliggende, men også naturvidenskabsfolks. I følgende definition antydes endvidere, at det ikke kun er mennesker, der har evnen til at vide, tænke og beslutte, men også f.eks. søstjerner, æg under udvikling, celler, organer og fyrreskove etc., med andre ord "minds":(9)

Epistemology. A branch of science combined with a branch of philosophy. As science, epistemology is the study of how particular organisms or aggregates of organisms know, think, and decide. As philosophy, epistemology is the study of the necessary limits and other characteristics of the processes of knowing, thinking, and deciding.(10)

Epistemologi skal forstås indenfor en kybernetisk forståelsesramme, og bliver derfor noget generelt udbredt, som kan findes mange steder.(11) (Kybernetik er videnskaben om kontrol, styring og kommunikation i såvel levende organismer som maskiner; Det græske ord "kybernetes" betyder styrmand.) Bateson opfatter nærmest epistemologi synonymt med verdensbillede og dermed ophører den samtidig med at være et rent rationelt anliggende, men hører tillige hjemme i utilgængelige, ubevidste lag af det mentale:

Vores epistemologi eller vort verdensbillede hører til i de utilgængelige, ubevidste lag af det mentale og er derfor meget vanskelig at ændre. Epistemologi eller verdensbillede er ikke noget, der opdages, men er i vidt omfang noget, der skabes af ubevidste mentale processer, som vi ikke er herre over.(12)

De forudsætninger, der ligger til grund for ens sanseapparat, kalder Bateson også for epistemologi:

In a word, your machinery of perception, how you perceive, is governed by a system of presuppositions I call your epistemology: a whole philosophy deep in your mind but beyond your consciousness.(13)

Med udtrykket "ubevidst filosofi" må Bateson vist nok siges at transcendere traditionelle opfattelser af epistemologi og filosofi.

Bateson har et problem med at sammenblande epistemologi og ontologi, så selv om han siger, at han primært undersøger epistemologiske spørgsmål, så er der alligevel indvævet en ontologi. F.eks. kalder han undersøgelsen af hvor "minds" er lokaliseret og hvad de (ontologisk) består af for en epistemologisk undersøgelse.(14) Ølgaard skriver om Bateson, som kalder sig selv for naturalist:

For naturalisten kan epistemologi og ontologi ikke skilles ad: En persons (ofte ubevidste) antagelser eller overbevisninger om, hvad slags verden han lever i, vil bestemme, hvordan han ser den og handler i den, og omvendt vil hans måde at handle og percipere på bestemme hans overbevisninger om verdens natur.(15)

Da Bateson således har et andet syn på epistemologi som værende nærmest synonymt med tænkemåde eller verdensbillede, så vil jeg i det følgende holde Batesons opfattelse skarpt adskilt fra traditionelle opfattelser ved at benytte ordet "epistemologi" om Batesons synspunkt og "erkendelsesteori" om traditionelle opfattelser.

Som det fremgår af ovennævnte citater opfatter Bateson ontologi på linie med traditionelle opfattelser. Når jeg alligevel ovenfor har karakteriseret hans definition af ontologi som afvigende fra den traditionelle opfattelse er det pga. hans epistemologis delvise overlapning af ontologien, hvilket resulterer i lidt uklarhed.

3. Introduktion til Batesons teori om det mentale

For Bateson er det mentale et kybernetisk system, hvilket vil sige et levende eller maskinelt system, der er styrende, kontrollerende og kommunikerende. Det er vigtigt klart at skelne mellem det mentale system og den/de materielle ting, som systemet er implementeret i, for systemet kan være af et langt videre omfang, end det materielle ydre antyder. Et system er noget abstrakt, immaterielt og ikke-lokaliserbart. Det mentale optræder i alle kybernetiske systemer, som er kendetegnet ved en tilstrækkelig kompleksitet og som indeholder en kommunikativ kredsløbsstruktur:

Now, these minimal characteristics of mind are generated when-ever and wherever the appropriate circuit structure of causal loops exists. Mind is a necessary, an inevitable function of the appropriate complexity, wherever that complexity occurs.(16)

Det mentale er altså ikke noget, som kun findes hos mennesket, men noget, der opstår "når som helst og hvor som helst der findes en passende kredsløbsstruktur af kausalløkker". F.eks. er koral-rev og fyrreskove komplekse nok til at udgøre "minds".

a. Batesons 6 kriterier på "mind"

Bateson opregner flere steder en række kriterier på det mentale; hvis et system af fænomener opfylder alle disse kriterier, kan man kalde det mentalt eller en "mind".(17) Kriterierne kan bruges til at skelne mellem "tænkningens" fænomener og materielle fænomener, som er langt mere enkle.(18)

1. A mind is an aggregate of interacting parts or components.

2. The interaction between parts of mind is triggered by difference, and difference is a nonsubstantial phenomenon not located in space or time; difference is related to negentropy and entropy rather than to energy.

3. Mental process requires collateral energy.

4. Mental process requires circular (or more complex) chains of determination.

5. In mental process, the effects of difference are to be regarded as transforms (i.e., coded versions) of events which preceded them. The rules of such transformation must be comparatively stable (i.e., more stable than the content) but are themselves subject to transformation.

6. The description and classification of these processes of transformation disclose a hierarchy of logical types immanent in the phenomena. (19)

Ad 1: Det mentale er et system af interagerende dele. Hvis et mentalt system indeholder dele, som selv kan opfylde alle kriterierne, så må disse også betragtes som mentale systemer. Men en opdeling af et mentalt system må altid komme til en grænse, hvor delene ikke længere selv udgør mentale systemer; det mentale opstår af og skal søges i disse ikke-mentale deles indbyrdes organisering. Batesons holistiske teori forudsætter, at det mentale er internt differentieret i interagerende dele. Det materielles mindste bestanddele kan således ikke have et mentalt liv, for til et mentalt liv kræves intern differentiering, og partikler, som er internt differentierede, kan ikke være de mindste bestanddele. Teorien er holistisk, fordi det mentale altid er træk ved en helhed og aldrig ved en del (som ikke selv udgør en helhed).

Ad 2: Interaktionen mellem det mentales dele udløses af forskelle.(20) I det materielle univers påvirker delene indbyrdes hinanden i kausalitetskæder; en del af det materielle system påvirker en anden del med en kraft og kommer herved til at udgøre årsagen til en hændelse. Men i det mentale univers erstattes denne Newtonske billardkugle-model af en anden: Den mentale modtager responderer på en forskel enten mellem 2 dele eller mellem én dels tilstand på forskellige tidspunkter. Al sansning og oplevelse beror på forskelle, kontraster eller forandringer. Det uforanderlige kan ikke sanses medmindre man selv bevæger sig i forhold til det.(21) Det mentale system opererer med og på information eller elementære idéer, hvilket vil sige forskelle, der gør en forskel. I en given situation kan man forestille sig et uendeligt antal mulige forskelle, men kun de få forskelle, der bliver virkende (påvirker) i en større helhed eller "mind", gør en forskel. Bateson kalder hermed ikke de forskelle, som intet ændrer i verden, for "information": Lyden af Berkeleys faldende træ i skoven, som ingen hører, giver ingen mening, fordi den ikke er repræsenteret ved information.(22) Information er dog ikke en form for energi, da hændelser, som ikke indtræffer, kan være informative, men selvfølgelig ikke energiholdige.

Ad 3: Mentale processer kræver kollateral eller sideordnet energi. De mentale processer udløses altså af forskelle, som ikke selv er energi. Men da en (mental) proces ikke kan forløbe uden energiomsætning, så bliver det interessant at se på energiforholdene. I den kommunikative verden findes energi, kræfter, stød etc. ikke, men kun information, dvs. forskelle, der gør en forskel. "Mind" må selv have den nødvendige energi til sine processer, for kun herved, kan den reagere på nul input. Når informationen "styrer" en reaktion, så er reaktionens energi allerede tilstede i den reagerende. Sparker jeg en hund, suppleres den newtonske mekanik af hundens egen reaktion; når hunden hyler eller bider igen, så bruger den sin egen energi, og ikke den, som jeg tilførte ved sparket. Ved mentale processer er der altid tale om to systemer; et mentalt system, som kan regulere og beslutte, og et kollateralt energisystem, som kan reguleres af det mentale system. Begge systemer udøver en begrænsende effekt på hinanden. F.eks. kan man trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke - og omvendt kan hesten ikke drikke, hvis man ikke har givet den mulighed for det.

Ad 4: Mentale processer kræver cirkulære (eller mere komplekse) årsagskæder. Bateson nævner en dampmaskines styringssystem som et eksempel på et fysisk system, som også udgør et kybernetisk system med en cirkulær årsagskæde. (Kun i samspil med et menneske udgør dette kybernetiske system tillige et mentalt system. Se senere.) Dampmaskinen består af 4 elementer, som hver influerer på det næste i kæden.
 


 
Fig. 1. 
Dampmaskines styringssystem.
På fig. 1 angiver pilene hvilken retning årsag-virknings-kæden har. Hvert element i kæden kan påvirke de resterende gennem kæden og virkningen vil transmitteres tilbage til det element, som startede påvirkningen. Det er den cirkulære eller komplekse kredsløbsstruktur, som gør systemet kybernetisk, og dette er en nødvendig forud-sætning for at systemet kan være mentalt. Når årsagskæden når tilbage til sit udgangspunkt, skal to ændringer pludselig sammenlignes med hinanden og resultatet heraf bruges i næste fase. Med indførelsen af kredsløbsstrukturen, får systemet mulighed for at eskalere, oscillere eller stabilisere sig, og derfor må beregninger udføres på en hel anden måde end i en lineær model. Systemet som helhed begynder at tænke, handle og afgøre. De mentale systemer oplagrer ikke information statisk men dynamisk, således at informationen konstant transmitteres rundt i kredsløbet. Systemets reaktioner til tiden t2 afhænger af informationen fra den fortidige reaktion til tiden t1.

Ad 5: I den mentale proces skal virkningerne af en forskel betragtes som transformationer, f.eks. omkodede versioner, af den forskel, som gik forud for dem. En forskels virkninger er en omformning af forskellen. Det mentale forarbejder, transformerer eller omkoder de forskelle som modtages på mange forskellige måder. Der sker en omformning eller kodning mellem årsag og virkning, hvor f.eks. et landskab er årsagen og et landkort er virkningen. Da den eller det, som reagerer på en forskel, næsten altid drives af sideordnet energi, behøver der hverken være nogen kvantitativ eller kvalitativ sammenhæng mellem forskellen og reaktionen.

Ad 6: Beskrivelsen og klassificeringen af disse transformations-processer afslører et hierarki af logiske typer immanent i fænomenerne. Der er forskel på forskelle. (1) Enhver forskel virker klassificerende ved at anbringe noget i én klasse og noget andet i en anden klasse. Når man således vha. forskellene har skabt forskellige klasser, har man mulighed for at klassificere klasserne indbyrdes, hvorved der opstår meta-klasser og hierarkier. (2) Sammen med et budskab fra A til B, må A også overføre et meta-budskab, som klassificerer budskabet, dvs. fortæller B hvilken type budskab, der er tale om. Hvis kantine-damen spørger, "hvad kan jeg gøre for dig", fremgår det (oftest) af konteksten eller meta-budskabet, at det ikke er en seksuel invitation. Uden meta-kommunikation bliver kommunikation svært forståelig og let fejlagtig.

b. Batesons anvendelse af kriterierne

Ifølge Bateson skal denne liste ikke tages alt for bogstaveligt; der ville kunne gives andre kriterier, som kan erstatte eller ændre disse. Dette ses, som allerede nævnt, af det faktum at Bateson i "Steps to an Ecology of Mind" har en anden liste med kun 4 punkter. Hovedsagen for Bateson er den grundtanke, at en sådan strukturering af epistemologien er mulig og muligvis vil kunne løse en række problemer.(23)

Jeg tror, at kriterierne skal ses som et forsøg på at udkrystallisere "minds" karakteristiske træk. Bateson anvender som nævnt forskellige sæt kriterier i henholdsvis "Steps to an Ecology of Mind" og "Mind and nature", men dette tager jeg som udtryk for en udvikling i hans tænkning og ikke en inkonsistens. Han skriver nogle gange som om enkelt-kriterier som f.eks. cirkulære og komplekse kredsløbsstruktur, selvorganisering og selvkorrektion, er tilstrækkelige til at definere en "mind", men dette giver han også en forklaring på andetsteds: Han tager et trin ad gangen med udgangspunkt i kybernetikken, og arbejder ikke nødvendigvis hele tiden med slutproduktet af en lang udvikling; en ny tænkemåde.(24)

Men det forekommer mig, at han ikke bruger kriterierne selv. I "sjæl-legeme afsnittet" kommer jeg senere ind på spørgsmålet om en computer kan betragtes som en "mind" og her er det tydeligt, at han ikke anvender sine kriterier, men blot indfører ad hoc hypoteser.

c. Pleroma og creatura

Til brug i det følgende mangler jeg at indføre Batesons distinktion mellem "pleroma" og "creatura", som han overtager fra C. G. Jung. Pleroma og creatura er betegnelser for henholdsvis fysikkens og den kommunikatoriske verden:

In summary then, we will use Jung's term Pleroma as a name for that unliving world described by physics which in itself contains and makes no distinctions, though we must, of course, make distinctions in our description of it.

In contrast, we will use Creatura for that world of explanation in which the very phenomena to be described are among themselves governed and determined by difference, distinction, and information.(25)

Creatura er verden set som "mind", når et sådant synspunkt er passende.(26) Creatura eksisterer inden i og i kraft af pleroma og kan ikke reduceres hertil. Faktisk forudsættes creatura, eller idéverdenen, i en beskrivelse af eller viden om pleroma.(27) Creatura kan ikke reduceres til pleroma og vil ikke kunne forstås ud fra den newtonske diskurs, og dermed ud fra den tænkemåde, som er fremherskende i videnskaben i dag.

Batesons distinktion mellem pleroma og creatura er både ontologisk og epistemologisk: Ontologisk set betegner Pleroma det primitive fysiske område, som kun styres af kræfter og påvirkninger, og creatura er mere komplekse fysiske områder, der er styret af sondringer og forskelle og kun her findes kort, navne, klasser og medlemmer af klasser. Epistemologisk set udgør pleroma og creatura forskellige forklarings- eller forståelsesverdener; forskellige måder at se verden på, altså epistemologier.

Bateson opfatter Jungs distinktion mellem pleroma og creatura for meget sundere end Descartes' mellem "ånd" og "stof" fordi der er tale om sammenhæng og ikke adskillelse.(28)

d. Afsluttende bemærkning

Denne korte introduktion til Batesons tænkning giver sig på ingen måde ud for at være fyldestgørende, idet dette ville blive for omfattende. Introduktionen er blot ment som en kort præsentation af Batesons tankegang, hvorefter jeg i den efterfølgende analyse vil uddybe relevante aspekter yderligere.

4. Reduktionisme / anti-reduktionisme

Er Batesons teori reduktionistisk eller anti-reduktionistisk? Ifølge Køppe er det ikke nok at klassificere en teori som henholdsvis reduktionistisk eller anti-reduktionistisk idet dette begrebspar kan dække over flere varianter, som det er nyttigt at kunne skelne i mellem. Således skelner han mellem metodiske, ontologiske og erkendelsesteoretiske varianter af henholdsvis reduktionisme og anti-reduktionisme.

a. Metodisk reduktionisme

Allerførst er det vigtigt at slå fast, at metodisk reduktionisme er en nødvendighed i al videnskab: Ingen videnskaber kan være metodisk anti-reduktionistiske. Videnskabsfolk vil altid systematisk isolere, afgrænse, opsplitte og relatere det område eller objekt i det genstandsområde, de ønsker at undersøge. Den metodiske reduktionisme går også ud på at idealisere, dvs. se bort fra faktorer, der ganske vist spiller ind, men kun i ringe, ubetydelig grad. F.eks. vil en kvantebegivenhed på Sirius influere på jordiske begivenheder via tyngdebølger etc. men kun i umålelig grad, hvorfor der i praksis kan ses bort herfra, når man vil undersøge faldloven.

Metodisk er enhver videnskab nødt til at foretage reduktioner af de udforskede objekter, og reduktionen består ofte i at satse på bestemte egenskaber, som skal undersøges uafhængigt af andre. Dette er både videnskabens styrke og svaghed. Styrke, fordi det er grundlaget for alle videnskabelige lovmæssigheder, svaghed, fordi det per definition begrænser de analyserede objekters kompleksitet (i betydningen mange egenskaber).(29)

Den metodiske reduktionisme kan udmærket forenes med f.eks. erkendelsesteoretisk anti-reduktionisme fordi de udgør forskellige videnskabelige aspekter. Den metodiske reduktionisme gør ikke, som nogle af "det nye paradigmes" tilhængere påstår, videnskaben reduktionistisk.(30)

Mht. Batesons teori, så kunne man tænke sig et problem med at forene hans holisme med den videnskabelige metodiske reduktionisme. En holistisk metode, som en tænkt modsætning til metodisk reduktionisme, er nemlig en umulighed, da metode forstået som en teknik til indsamling af empirisk materiale altid vil være reduktionistisk.(31) Det er vanskeligt for videnskaben at håndtere holistiske størrelser, idet disse modarbejder den metodiske reduktionisme ved at modsætte sig en opdeling af genstandsområdet i afgrænsede objekter, der kan undersøges hver for sig.(32) Dette skulle ikke efter min mening være et problem for Batesons teori, for genstandsområdet kan afgrænses og selvom "mind" må forstås i sin helhed, så giver det dog mening i forståelsen af "mind" at undersøge komponenterne og deres indbyrdes relationer. At koncentrere sig om "mind" som helhed er at reducere og isolere genstandsområdet. At der så kan tænkes fundamentale erkendelsesteoretiske problemer mht. en fuldstændig erkendelse af "mind", er en helt anden sag.

b. Køppes irreduktive materialisme

Køppes eget ærinde er at foreslå en bilæggelse af den videnskabshistoriske strid mellem reduktionisme og anti-reduktionisme med udgangspunkt i en syntetiserende irreduktiv materialisme, som vil kunne accepteres af alle undtagen de klassisk mekanicistiske reduktionister og dualistiske vitalister. Køppes syntese opererer ontologisk med irreduktible niveauer og forsvarer erkendelsesteoretisk irreduktibilitet og metodisk reduktionisme.(33) Relationen mellem reduktionisme og anti-reduktionisme er underkastet en historisk udvikling, der går i retning af en syntese eller kompromis, således at forskellene udviskes.(34) De to positioner defineres i dag anderledes end tidligere, hvilket er overensstemmende med den videnskabshistoriske udvikling i 17-1800-tallet:(35) Striden mellem mekanicister og vitalister ændrede sig, således at det parterne i 1700-tallet var grundlæggende enige om, var de i 1800-tallet uenige om; at de psykiske funktioner ikke kan reduceres til noget materielt. Anti-reduktionisterne overtog reduktionisternes påstand fra 1700-tallet om sjælens lokalisering, mens reduktionisterne helt forkastede tanken om en immateriel sjæl.(36)

Det er min påstand, at Batesons teori er forenelig med Køppes irreduktive materialisme, idet han som Køppe både forfægter en ontologisk og en erkendelsesteoretisk anti-reduktionisme:

c. Batesons ontologiske anti-reduktionisme

Holisme eller niveau-teorier er begge eksempler på ontologiske anti-reduktionismer, og af eksempler på deres modsætninger kan nævnes monismerne idealisme og materialisme. En ontologisk anti-reduktionisme er f.eks. (1) en afvisning af, at en del af videnskabens genstandsområde kan reduceres til kvantificerbare størrelser, (2) en påstand om, at et genstandsområde kun vil kunne vise sig i dets virkninger og aldrig i sig selv, og at det derfor er umuligt nogensinde at kunne komme til at underkaste det en videnskabelig undersøgelse.(37) Jeg vil hævde, at Bateson er ontologisk anti-reduktionist af begge grunde:

ad 1: Da "mind" kun eksisterer og kun kan erkendes i sin helhed, og ikke ved reduktion til det materielle univers, forfægter Bateson en holistisk teori.(38) Hvis et creaturisk fænomen kunne reduceres til og forstås ud fra dets pleromiske bestanddele, var der tale om en simpel kvantitativ sammenhæng, men dette er ikke tilfældet, for kvantiteter kan ikke determinere et mønster:

The materialist superstition is the belief (not usually stated) that quantity (a purely material notion) can determine pattern.(39)

Ved en kvantificeret iagttagelse (digital) vil en analog eller billedmæssig kommunikationsproces vanskeligt kunne kortlægges fuldt ud, fordi den forskel, der gør en forskel, måske er svagere end analog-digital konverterens minimumsopløsning. F.eks. vil et billedes små detaljer måske tabes ved rastering. Creaturas fænomener kan ikke restløst reduceres til pleromas.

ad 2: Bateson opfatter verden som en "Black Box" eller das "Ding an sich", som vi aldrig kan komme til at kende fuldt ud. Overført til Korzybskis ord om at kortet er forskellig fra landskabet, har vi kun og kan vi kun have kendskab til kort eller billeder. Det eneste vi kan erkende er "black boxens" reaktioner på vores interaktioner med den. "Das Ding an sich" kan således aldrig gøres til genstand for en videnskabelig erkendelse; kun kan man videnskabeligt undersøge, med Kants ord, "das Ding als Erscheinung".

d. Batesons erkendelsesteoretiske anti-reduktionisme

Erkendelsesteoretisk anti-reduktionisme hævder, at der er en grænse for menneskets eller videnskabens erkendelse over for bestemte fænomener. Den er en afvisning af reduktion på tværs af grundlæggende (primære) niveauer.(40) Køppe skriver:

For den epistemologiske [erkendelsesteoretiske] antireduktionisme fremtræder entiteter på forskellige niveauer, niveauerne er oftest ordnet hierarkisk, hvilket indebærer bestemte styringsrelationer. Entiteterne fremtræder med en kompleksitet, som gør, at de ikke restløst kan reduceres til lavere niveauer.(41)

Den erkendelsesteoretiske anti-reduktionisme kan begrundes på 2 måder, og derfor er den ontologiske diskussion en nødvendighed for at kunne skelne mellem de forskellige varianter: (1) Fænomenerne er så komplekse, at de undslipper en videnskabelig beskrivelse. Herunder er der mulighed for at være potentiel erkendelsesteoretisk reduktionist, fordi videnskaben udvikler sig, således at fænomener der i dag er for komplekse til at kunne underkastes en videnskabelig beskrivelse måske en gang vil kunne det. (2) Den erkendelsesteoretiske anti-reduktionisme kan understøttes ontologisk, hvis fænomenerne tilhører hver deres ontologiske niveau. Fænomenet kan ikke reduceres fordi der er tale om forskellige niveauer.(42) Bateson er erkendelsesteoretisk anti-reduktionist af den 2. grund: "Minds" tilhører et andet ontologisk niveau end de materielle entiteter bl.a. pga. at de kvantitative fænomener i pleroma ikke kan determinere creaturas mønstre og strukturer, og disse kan derfor ikke reduceres til pleromiske fænomener.

5. Holisme, niveauer og hierarkier

Er Batesons teori en niveau-teori, evt. hierarkisk opbygget, eller er der tale om en holistisk teori - eller en kombination af begge dele? For at besvare dette spørgsmål vil jeg først begynde med Køppes påstand om, at en holistisk teori er uforenelig med en hierarkisk teori. Således kritiserer Køppe i det følgende citat David Bohm for både at operere med en holisme og niveauer og finder dette inkonsistent:

holismen har vanskeligt ved at begrunde kvalitativt forskellige niveauer. Når alt afspejles i alt, er der principielt ingen forskelle, hele verden hænger sammen, og totaliteten afspejles i selv den enkleste entitet, man kan forestille sig.(43)

Denne kritik mener jeg ikke rammer Bateson, fordi han ikke er holist i samme forstand som Bohm. Som argumentation herfor vil jeg indføre følgende distinktion mellem 2 forskellige typer holisme:

1. Alt afspejles i alt. Denne Bohm'ske form for holisme er ofte sammenknyttet med en analogi til holografiet, hvor hver del af den fotografiske plade indeholder et ufuldstændigt billede af helheden. Denne holografiske holisme er også efter min mening uforenelig med en niveau-teori, for hvis alt skulle afspejles i alt, eller helheden skulle afspejles i delene, måtte dette jo ske på tværs af niveauerne og dermed kunne disse vanskeligt være kvalitativt forskellige; når et højereliggende niveaus strukturer findes på det underliggende niveau, er der ikke opstået noget kvalitativt nyt.

2. Helheden er mere end summen af delene. Denne anden betydning af holisme er nærmest identisk med en niveau-teori, hvorfor jeg i det følgende vil benævne den niveau-holismen. Helheden kan ikke studeres blot ved at studere enkeltdelene hver for sig og så stykke denne viden sammen til viden om helheden. Et niveaus entiteter repræsenterer noget mere end summen af dets dele og må derfor studeres på dets egne præmisser. Af det følgende fremgår, at for så vidt Bateson er holist er han tilhænger af en niveau-holisme:

The mental characteristics are inherent or immanent in the ensemble as a whole.

Even in very simple self-corrective systems, this holistic character is evident.(44)

Det holistiske består i det mentales helhedskarakter.

Men forfægter Bateson da en niveau-teori? Dette spørgsmål vil jeg opdele i to: (1) Forfægter Bateson en niveau-teori om creatura? (2) Forfægter Bateson en niveau-teori i forholdet mellem pleroma og creatura?
 


 
Fig. 2.
Hierarkier, niveauer og forklaringsniveauer.
ad 1: Der er ingen tvivl om, at Bateson har en niveau-teori, oven i købet en hierarkisk ordnet niveau-teori om creatura. På fig. 2, som afbilder pleroma og creatura, ses f.eks. en hierarkisk niveau-deling mellem (i) budskab, altså forskelle der gør forskel, (ii) meta-budskab, som klassificerer budskabet, (iii) meta-meta-budskabet, som klassificerer klassifikationen af budskabet, osv. Endvidere er fig. 2 selv et creaturisk meta-niveau over alle de afbildede niveauer. Figuren skal ses som et symbolsk epistemologisk billede af de to mulige synsmåder, symbolsk fordi creaturas "entiteter" ikke kan afbildes (hvordan tegnes en forskel?). Sammenlign evt. fig. 2 med fig. 1, som kun afbilder pleromiske forhold. Bateson siger eksplicit at hans teori er hierarkisk og dermed niveau-mæssig:
The creatura is thus the world seen as mind, wherever such a view is appropriate. And wherever this view is appropriate, there arises a species of complexity which is absent from pleromatic description: creatural description is always hierarchic.(45)

Jeg har tidligere under det første kriterium på "mind" omtalt, at det mentale kan indeholde selvstændige mentale systemer, og dermed opstår et hierarki af "sub-minds" inden i hinanden.(46) Endvidere fremgår creaturas niveau-karakter eksplicit af kriterium nr. 6.

ad 2: Bateson opererer også med en niveau-teori på tværs af pleroma og creatura. Da pleroma og creatura jo som nævnt i reduktionisme-afsnittet betegner dels forskellige fysiske niveauer og dels forståelses- eller forklarings-niveauer er Batesons teori både ontologisk og erkendelsesteoretisk en niveau-teori. Den ontologiske anti-reduktionisme kombineret med en ontologisk materialisme må resultere i en ontologisk niveau-teori à la Køppes irreduktive materialisme.

Konklusivt må man derfor sige, at selv om Bateson eksplicit kalder sin filosofi holistisk, så er det egentlig en niveau-teori, han arbejder med.

a. Emergens og begrænsende betingelser

Hvordan er det mentale opstået? Når et nyt niveau som det mentale opstår tales om emergens. Køppe taler endvidere om et overliggende niveaus begrænsende betingelser på et underliggende. Spørgsmålet er hvordan emergens og begrænsende betingelser virker som relationer mellem det fysiske og det mentale niveau, altså i niveauovergangen? Køppe skriver, at det ofte har vist sig, at diverse niveauteorier har svært ved at forklare niveauernes opståen, hvilket er yderst kritisabelt. Endvidere forudsættes ofte at niveauerne er statiske størrelser, som ikke er underkastet en udviklingsproces.(47) Teorien om begrænsende betingelser lider dog af den svaghed, at når det overliggende niveau udøver begrænsende betingelser i skabelsen af et nyt niveau, mens det underliggende niveau, som niveauet opstår af, udgør de iværksættende betingelser opstår problemet med hvordan et højerestående niveau kan udøve begrænsninger inden det selv eksisterer?

Bateson taler ikke meget om emergens (creaturas opståen af pleroma) og da slet ikke om begrænsende betingelser. Måske fordi han ikke betragter det mentale som noget enestående for mennesket og derfor ikke som noget ekstraordinært, der kræver en særlig forklaring. Det mentale findes overalt i naturen selv på lavt niveau og er måske lige så gammelt som livet på det fysiske niveau. Derfor er materien ikke pludseligt blevet bevidst. Bateson interesserer sig først og fremmest for at undersøge, hvordan pleroma og creatura er i dag og ikke deres genese. Dog skal det siges, at han i creaturas hierarkier arbejder med problemet, men ikke mellem pleroma og creatura.

6. Forholdet mellem sjæl og legeme

Jeg vil nu undersøge, hvad Batesons opfattelse af "minds" ontologi eller det såkaldte sjæl-legeme problem nærmere går ud på. En sjæl er en kompleks "mind". Bateson overtager kommunikations- og systemteoriens ontologiske opfattelse, at en "mind" er noget rent kommunikatorisk eller systemisk, men hvad er "minds" egentlig ontologisk set i praksis, og hvor findes de? Hvilke eksempler på "minds" kan gives?

Ontologisk set eksisterer der kun materiel substans og det mentale er immanent heri som struktureringer, organiseringer og systemer:

Mind without matter cannot exist; matter without mind can exist but is inaccessible. Transcendent deity is an impossibility.(48)
Selvom Bateson forfægter en monisme er han dog ikke mekanicistisk materialist. Faktisk gør han meget ud af at kritisere materialismen såvel som den "overnaturlige" dualisme. "Mind" er et organisatorisk karakteristika ved den eneste substans, materien, men "mind" kan ikke reduceres til materie. Derfor har jeg kaldt Bateson for irreduktiv materialist lige som Køppe.

a. Sammenligning med John Searles sjæl-legeme teori

Batesons opfattelse af sjæl-legeme problemet præsenterer en opløsning af det gamle dilemma mellem dualismens uforenelige substanser og den materialistiske identitetsteoris opfattelse af det mentale som kausalt definerede hjernetilstande. John Searles opfattelse er ligesom Batesons monistisk, dvs. at der kun eksisterer én substans, hvori det mentale eksisterer som irreduktive strukturer. Searle stiller sjæl-legeme spørgsmålet således:

Is there another approach that does not commit one to the view that there is some class of mental entities lying outside the physical world altogether, and yet does not deny the real existence and causal efficacy of the specifically mental aspects of mental phenomena?(49)

Ifølge både Batesons og Searles løsninger er det mentale både en kausal følge af hjernens operationer og er realiseret i dens struktur. Kausalitetsforholdet mellem det mentale og hjernen er herefter ikke noget problem. Men der er, ifølge Searle, ikke tale om noget identitetsforhold mellem hjernen og det mentale, for noget der er identisk med hinanden kan ikke have indbyrdes kausale korrelationer.(50) For at forklare sammenhængen mellem det mentale og hjernen bruger Searle en analogi: Vands væskekarakter er en kausal følge af den molekylære "adfærd" og den er realiseret i en ansamling af vandmolekyler. At beskrive vand som flydende er at anvende et højere beskrivelsesniveau end når individuelle vandmolekyler beskrives.

So if one asked, "How can there be a causal relation between the molecular behavior and the liquidity if the same stuff is both liquid and a collection of molecules?", the answer is that there can be causal relations between phenomena at different levels in the very same underlying stuff.(51)

Batesons opfattelse af "mind"s ontologi er tilsyneladende tæt på den moderne filosof John Searles opfattelse, men når talen falder på den nærmere afgrænsning af en "mind" bliver forskellen stor. Searles opfattelse af det mentales omfang adskiller sig ikke synderligt fra den traditionelle subjekt-objekt filosofi, hvor legeme eller omverden bliver objekt for det mentale subjekt.

b. Afgrænsning af "mind"

Batesons opfattelse af en "mind"s grænser er revolutionerende, fordi en "mind" kan overskride de tilsyneladende grænser alle vi, som er påvirkede af en subjekt-objekt spaltning, ser. En person har/er ikke nødvendigvis en "mind" alene men evt. fælles med det omgivende miljø eller andre personer: Det er f.eks. ikke en "mind" (bevidsthed) i en persons hjerne, der styrer personens krop til at fælde et træ, men situationen som helhed (træ, øje, hjerne, krop, økse, hug og træ) kan opfattes som en "mind" med indbygget feedback mekanisme, hvor personen indgår som en del, der reagerer mere eller mindre automatisk på input; det næste hug med øksen placeres afhængigt af det/de forrige hugs resultater. Den totale situation udgør et kommunikatorisk kredsløb, hvori information transmiteres rundt, og har som helhed den immanente "minds" karakteristika.(52) Bateson skriver om lokaliseringen af "mind":

Thus, in no system which shows mental characteristics can any part have unilateral control over the whole. In other words, the mental characteristics of the system are immanent, not in some part, but in the system as a whole.(53)

Et menneske har en "mind" selv, men denne kan udstrækkes til at indgå i et større mentalt system, der som helhed også udgør en "mind". Øksen og træet er ikke selv "minds", men de kan indgå i en "mind"s kommunikatoriske kredsløb.

For at præcisere sagen lidt nærmere kunne man stille sig spørgsmålet, om en tændt computer udgør en "mind", fordi der konstant foregår en informationsprocessering (selv når den ikke udfører et program). Men for Bateson er computeren kun en del af et større informationskredsløb af hvilket mennesket, som aktiv i input- og output-procedurer, udgør en del. Denne helhed bestående af menneske, computer og miljø kan siges at udvise mentale karakteristika. Tilsvarende kan man heller ikke sige, at bevidstheden ("mind") findes i hjernen, fordi dette system ikke udgør et komplet kredsløb. En hjerne uden en krop er ikke meget værd, så "mind" i mennesket kan ikke forstås uden hensyntagen til kroppen.

Problemet ved denne tankegang er, hvornår man kan stille sig tilfreds: Skal el-værket f.eks. medregnes i "mind", for det udgør en nødvendig forudsætning for computerens funktionsduelighed? Skal ens forældre medregnes som skabere af en selv, for uden forældre havde vi ingen "mind"? Her burde kriterierne for "mind" kunne komme til hjælp. Men foretager han disse lokaliseringer af "mind" ud fra sine kriterier eller er der tale om ad hoc hypoteser? Det virker nemlig svært ud fra kriterierne at forstå hvorfor en tændt computer ikke skulle være et mentalt system, da alle kriterierne er tilsyneladende opfyldt. Men måske skal man slet ikke kunne afgrænse "minds", da dette ville være udtryk for en kvantificerende tankegang.

Følgende citat, hvor Bateson skriver om sammenhængen mellem hjerne og "mind", giver ikke større klarhed på demarkationen af "mind":

Similarly, we may say that "mind" is immanent in those circuits of the brain which are complete within the brain. Or that mind is immanent in circuits which are complete within the system, brain plus body. Or, finally, that mind is immanent in the larger system - man plus environment.(54)

Nøgleordet er her "komplet". Når et kommunikerende systems informationsveje er kortlagt, må man ikke overskære disse, for så er systemet ikke længere komplet. I citatet skriver han "may say" og giver 3 muligheder fordi afgrænsningen af "mind" afhænger af, hvad man fokuserer på:

The significance of this conclusion appears when we ask, "Can a computer think?" or, "Is the mind in the brain?" And the answer to both questions will be negative unless the question is focused upon one of the few mental characteristics which are contained within the computer or the brain.(55)

Dette er uklar tale, fordi der indeholdes en selvmodsigelse: Spørgsmålet om "mind" er i hjernen kan kun besvares positivt hvis der fokuseres på en af hjernens mentale karakteristika, men så er der jo ikke tale om en komplet "mind". Han skriver videre om afgrænsningen af en "mind":

I suggest that the delimitation of an individual mind must always depend upon what phenomena we wish to understand or explain. Obviously there are lots of message pathways outside the skin, and these and the messages which they carry must be included as part of the mental system whenever they are relevant.(56)

c. Batesons "mind"-teori og mystik

Jeg skrev før, at menneskets "mind" kan udstrækkes til at indgå i større mentale systemer, men dette er en sandhed med modifikationer, for spørgsmålet er nemlig, om menneskets individuelle "mind" fra starten kan tænkes alene eller uafhængig af større "minds". Menneskets "mind" kan ikke afgrænses fra sine omgivelser, sådan som subjekt-objekt filosofien vil det, fordi der ikke kan drages absolutte grænser for den individuelle "mind". Alt er, i hvert fald for creaturas vedkommende, intimt sammenknyttet. Af disse grunde indeholder hverken computeren eller hjernen en "mind" (alene).

Altings sammenhæng har altid være "den evige filosofis" eller mystikkens påstand, som det f.eks. ses hos verdens største mystiker danskeren Martinus (1890-1981). At kalde Bateson for mystiker er absolut forkert, men han indfører på materialistisk (!) grundlag mystikkens opfattelse af, at alt hænger sammen og at den individuelle person ikke lader sig afgrænse fra alle andre. Batesons filosofi får derfor de samme konsekvenser som mystikken: ydmyghed, respekt for omverden og medvæsener, og kærlighed.

d. Økologiske konsekvenser

Batesons epistemologi og ontologi har aksiologiske konsekvenser: Når det mentale ikke kan kvantificeres i af hinanden uafhængige enheder, fordi alt hænger sammen, så bliver en økologisk tænkning eller bevidsthed følgen. Ingen kan vist være i tvivl om, at en ny måde at tænke på og at forholde sig i verden på er en nødvendighed med den truende miljø-katastrofe, de rige landes forarmelse af de fattige lande, borgeres forringede livskvalitet og tingsliggørelse, sult, overbefolkning og meget andet. Batesons filosofi udgør en konstruktiv kritik af den vestlige tænkemåde, som han kalder "hybris", arrogance, overdreven tro på teknologien som frelser eller den tanke at mennesket har magt over et fjendtligt miljø. En art kan aldrig vinde en kamp mod miljøet uden selv at gå under. Dette må vi lære og tage konsekvenserne af.

7. Konklusion

Batesons teori om det mentale er en stærk filosofisk teori, fordi den (i) er materialistisk og dermed overensstemmende med tidsåndens filosofi, (ii) på trods heraf opererer med irreduktive niveauer og holistiske antagelser, hvilket (iii) har økologiske konsekvenser.

Køppe og Searle har en irreduktiv materialisme som Bateson, men hos dem fås ikke samme økologiske og "mystiske" konsekvenser som hos Bateson, fordi de stadig opererer med en subjekt-objekt spaltning mht. demarkation af den individuelle mind. Sammenlignet med Køppe og Searles filosofier er Batesons opfattelse meget mere et bud på det nødvendige opgør med den traditionelle filosofiske tænkemåde.

Batesons epistemologi prætenderer at være mere sund end den fremherskende cartesianske subjekt-objekt tænkning, men ikke nødvendigvis at være den sande. Teorien er dermed selv et eksempel på den ydmyghed den foreskriver.

 Noter

[1] Aldous Huxley: Den evige filosofi. (Stig Vendelkærs Forlag, Kbh. 1968, bd. I, s. 75.)

[2] Se f.eks. "Introduction: The Science of Mind and Order" i Bateson: Steps to an Ecology of Mind, s. xv-xxvi.

[3] Ølgaard: Kommunikation og økomentale systemer, s. 140-143.

[4] Køppe: Virkelighedens niveauer. s. 446.

[5] Lübcke: Politikens filosofi leksikon, s. 116.

[6] Edwards: The Encyclopedia of Philosophy: vol. 3, s. 8f.

[7] Lübcke: Politikens filosofi leksikon, s. 323.

[8] Bateson: Steps to an Ecology of Mind, s. 313.

[9] Celler optræder ikke eksplicit på lister over "minds", men i Angels Fear s. 124 omtaler Bateson eksplicit at metazoan celler har en epistemologi.

[10] Bateson: Mind and Nature, s. 242. Batesons kursiveringer.

[11] Se f.eks. Bateson: Angels Fear, s. 8.

[12] Ølgaard: Kommunikation og økomentale systemer, s. 163. Ølgaards kursivering.

[13] Bateson: Angels Fear, s. 93f. Batesons kursivering.

[14] Afsnittet "The Epistemology of Cybernetics" i Steps to an Ecology of Mind s. 315-320 handler f.eks. stort set udelukkende om "minds" ontologi.

[15] Ølgaard: Kommunikation og økomentale systemer, s. 200.

[16] Bateson: Steps to an Ecology of Mind, s. 482. (De minimums-karakteristika der her refereres til er analoge med dem der senere gennemgås). Se f.eks. også s. 315.

[17] I Steps to an Ecology of Mind findes en anden liste s. 482, hvor kun 4 punkter er nævnt. Her svarer punkt 1-3 stort set til punkterne 2, 4 og 3. Det sidste punkt siger, at systemet skal udvise selvkorrektion i retning af homøostase. Jeg har valgt at gennemgå listen fra Mind and Nature, fordi den er af langt nye dato og fordi den gentages (ganske vist af datteren, Mary Catherine Bateson) i Angels Fear.

[18] Bateson: Mind and Nature, s. 101 og 102.

[19] Ibid., s. 101f. Batesons kursivering.

[20] Mht. hvad Bateson præcist forstår ved "parts of mind"; se f.eks. den ontologiske diskussion senere.

[21] Bateson: Mind and Nature, s. 107. Det kan parentetisk bemærkes, at når vi tror, at vi kan se noget, som ikke forandrer sig, er det kun tilsyneladende, for vores øjne foretager faktisk hele tiden små bevægelser (mikro-nystagmus), hvorved billedet bevæger sig på nethinden.

[22] Ibid., s. 110.

[23] Ibid., s. 101.

[24] De to sidste afsnit i kap. XIII i Angels Fear s. 143f skulle dokumentere og uddybe dette.

[25] Bateson: Angels fear, s. 18. Batesons kursivering. Se evt. også Bateson: Steps to an Ecology of Mind. s. 456.

[26] Bateson: Steps to an Ecology of Mind: s. 457.

[27] Bateson: Angels Fear, s. 18.

[28] Ibid., s. 20.

[29] Køppe: Virkelighedens niveauer. s. 420. Køppes kursivering.

[30] Ibid., s. 336.

[31] Ibid., s. 137.

[32] Ibid., s. 453f.

[33] Se f.eks. ibid., s. 335ff.

[34] Ibid., s. 20.

[35] Ibid., s. 335.

[36] Ibid., s. 36.

[37] Se Ibid., s. 29 og 30.

[38] Hvorvidt han også har en niveau-teori, fordi han skelner mellem pleroma og creatura og i så fald hvordan en niveau-teori er forenelig med en holisme, og hvordan denne holisme er forenelig med hans monistiske materialisme, er spørgsmål, jeg skal vende tilbage til under punkt 5.

[39] Bateson: Angels Fear, s. 59. Batesons kursivering.

[40] Køppe: Virkelighedens niveauer. s. 347.

[41] Ibid., s. 227. Køppes kursivering. Min kommentar i kantet parentes.

[42] Ibid., s. 337.

[43] Ibid., s. 134f. Køppes kursivering.

[44] Bateson: Steps to an Ecology of Mind, s. 315. Batesons kursivering.

[45] Ibid., s. 457.

[46] Er f.eks. også omtalt i ibid., s. 460.

[47] Køppe: Virkelighedens niveauer, s. 442.

[48] Bateson: Angels Fear, s. 6.

[49] John Searle: Intentionality and the Brain, s. 263.

[50] Ibid, s. 265.

[51] Ibid, s. 266.

[52] Eksemplet stammer fra; Bateson: Steps to an Ecology of Mind, s. 317.

[53] Ibid., s. 316. Batesons kursivering.

[54] Ibid., s. 317. Mine understregninger og Batesons kursiveringer.

[55] Ibid., s. 316f. Min understregning.

[56] Ibid., s. 458.

Anvendt litteratur

Bateson, Gregory: Steps to an Ecology of Mind. London 1972.

Bateson, Gregory: Mind and Nature. A necessary unity. London 1979.

Bateson, Gregory og Mary Catherine Bateson: Angels fear. Towards an Epistemology of the Sacred. New York 1987.

Bateson, Gregory og Robert W. Rieber: "Body and mind: a dialogue", i: Robert W. Rieber (ed): The Individual, communication, and society. Essays in memory of Gregory Bateson. Cambridge, New York 1989, s. 320-333.

Edwards, Paul (ed): The Encyclopedia of Philosophy. New York, London, 1967.

Køppe, Simo: Virkelighedens niveauer. De nye videnskaber og deres historie. København: Gyldendal 1990.

Lübcke, Poul (red): Politikens filosofi leksikon. Kbh 1983.

Rose, Steven: "The harmonics of holism", i: Times Literary Supplement, 21.nov 1980, s. 1314.

Ryle, John: "The mind and Nature og Gregory Bateson", i: New Society, 22.nov 1979, s. 426-8.

Searle, John: "Epilogue: Intentionality and the brain", i: Intentionality. An essay in the philosophy of mind, Cambridge 1983, s. 262-272.

Ølgaard, Bent: "Materialitet og immaterialitet. Gregory Batesons kybernetiske tænkemåde", i: Udkast, 6, 1978, s. 1-41.

Ølgaard, Bent: "Biokybernetik og bevidsthed (mind)", i: Niche. Nordisk tidsskrift for kritisk biologi, årgang 1 (1980) nr. 1/2, s. 106-21.

Ølgaard, Bent: Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson. ASK 1986.

 

 
Senest opdateret: 21-04-2016 1:34